Adam Sandler er tilbage med ny Netflix-film; ‘The Week Of’
02/02/2018 | FlixfilmDen 27. april har Netflix premiere på komediefilmen ‘The Week Of’, der er den fjerde film i rækken, som den amerikanske stjerneskuespiller Adam Sandler har lavet eksklusivt til streamingtjenesten.
Se teaser til ‘The Week Of’ nederst i artiklen.
‘The Week Of’ er den fjerde film ud af i alt otte, som Adam Sandler vil lave eksklusivt til Netflix, og denne gang får komikeren selskab af Chris Rock (‘Grown Ups’, ‘Everybody Hates Chris’), som skal spille et par ældre familiefædre hvis børn skal giftes med hinanden. De to kommer dog ud for en noget anspændt situation, da Adam Sandlers karakters, som kommer fra middelklassen, er fast besluttet på at betale for brylluppet – selvom Chris Rock har masser af penge.
Foruden ovennævnte, ses det også i traileren at de velkendte venner Rachel Dratch og Steve Buscemi medvirker i den kommende komdiefilm.
‘The Week Of’ instrueres af Robert Smigel, som tidligere har skrevet manuskriptet til komedien ‘You Don’t Mess with the Zohan’ – ligeledes med Adam Sandler i hovedrollen.
Artiklen fortsætter under annoncen
Selvom Adam Sandler ofte får folk af stolene – ikke positivt ment – så er filmene, som han laver til streamingtjenesten en ubetinget succes. Det meddeler Netflix i hvert fald, hvor alle tidligere film været blandt de største filmpremiere på filmtjenesten. De tre tidligere film som Adam Sandler har lavet til Netflix er; ‘The Ridiculous 6‘, ‘The Do-Over‘ og ‘Sandy Wexler‘.
Komediefilmen ‘The Week Of’ har premiere på Netflix Danmark den 27. april.