Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alle afsnit af Venner på Netflix

28/10/2014 | 2 kommentarer

FRIENDS -- NBC Series -- Keyart -- NBC PhotoNetflix har netop annonceret, at alle afsnit af den amerikanske komedie-serie Venner (Friends) vil blive tilgængelige på streamingtjenesten fra 1. november. Se eller gense dermed alle 10 sæsoner af success-serien.

I serien Venner følger man de seks unge venner Rachel, Monica, Phoebe, Ross, Chandler og Joey i New York. Serien starter med at den unge of forkælede Rachel kommer til byen, da hun har forladt hendes kommende mand på bryllupsdagen. Hun flytter derfor ind hos sin veninde Monica, der bor i en gammel etage ejendom midt i det travle og pulserende Manhatten i New York.

I serien medvirker Matthew Perry (Chandler), Matt LeBlanc (Joey), Courtney Cox-Arquette (Monica), Lisa Kudrow (Phoebe), Jennifer Aniston (Rachel), og David Schwimmer (Ross).

Serien blev vist første gang på TV i 1994 og sluttede i 2004. Venner (Friends) har vundet adskillige priser, heriblandt Emmys, People’s Choice, Screen Actors Guild, Golden Globe og American Comedy.

De første 3 sæsoner kom på Netflix tidligere i år, men nu tilføjer Netflix altså de sidste 7 sæsoner, så der ialt vil være 236 afsnit af Venner på Netflix.

Se alle episoder af Venner på Netflix Danmark fra 1. november.



2 kommentarer til Alle afsnit af Venner på Netflix

  1. Karin - kl. 09:40, 01-11-2014:

    kommer der nye episoder af warehouse 13 ???

  2. Sofie - kl. 11:48, 23-11-2014:

    Hej, Venner er ikke længere at finde på Netflix.. Ved i hvordan det kan være? Det er jo kun 3 uger siden alle sæsoner kom på netflix, så aftalen kan da ikke være udløbet så hurtigt.

    Skriv kommentar