Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Amatørbagere i nyt bagedyst-show på Netflix

22/02/2018 | Ingen kommentarer

Streamingtjenesten Netflix har øjensynligt opfattet at folk er vilde med søde sager og sidder klinet til skærmen når programmer som ‘Den Store Bagedyst’ bliver vist. Derfor er Netflix nu klar med deres eget kagebage-program; ‘Nailed It’ – med den knap så mundrette danske titel ‘At Ramme Plat’. Showet får premiere den 9 marts.

I reality-showet medvirker en række amatørbagere, der skal prøveat genskabe spiselige mesterværker for at vinde 10.000 dollars. Det er en reality-konkurrence, og der fejles spektakulært, da niveauet for amatørbagerne er rigtig lang fra det vi kender fra ‘Den Store Bagedyst’ på DR. De er med andre ord rigtig dårlige!

Netflix har udsendt en trailer til ‘Nailed It’, som kan findes nederst i artiklen.

Hvis ikke man kan få nok af kage og bagværk, så kan man glæde sig til når der kommer nye afsnit af ‘Chef’s Table’, som i den nye programrække omhandler desserter. Her er det dog naturligvis professionelle, som kan lave spektakulære og utrolige mesterværker. ‘Chef’s Table: Pastry’ får premiere i april.

Se ‘Nailed It’ på Netflix Danmark fra den 9. marts. Alle afsnit kan ses med det samme.



    Skriv kommentar