Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Anime-serien Knights of Sidonia tilbage på Netflix

Dato: 07/06/2015 | 2 kommentarer

UnknownDen originale animeserie fra Netflix; Knights of Sidonia, vender snart tilbage på Netflix med flere afsnit, da streamingtjenesten netop har annonceret, at sæson 2 får eksklusiv premiere d. 3. juli. Se en trailer til den nye sæson nederst i artiklen.

Knights of Sidonia er baseret på Tsutomu Niheis populære mangaserie, udgivet i Japan af Kodansha og på engelsk af Vertical. Serien følger menneskers kamp mod fjendtlige livsformer kaldet gauna ved hjælp af mecha-våben, der kaldes garder (beskyttende robotter). Historien fokuserer på rumskibet Sidonia og den unge garde-pilot Nagate Tanikaze, mens han bruger sine forrygende kampevner til at beskytte, hvad der er tilbage af den menneskelige civilisation.

På Netflix kan man allerede finde sæson 1, som havde premiere sidste år, men snart kan man altså også finde sæson 2 og alle sæsonens 12 episoder vil kunne ses med det samme – så ikke noget med at skulle vente på et nyt afsnit hver uge.

Knights of Sidonia kan ses på Netflix med de originale japanske stemmer eller engelske.

Se Knights of Sidonia sæson 2 på Netflix Danmark fra d. 3. juli.



2 kommentarer til Anime-serien Knights of Sidonia tilbage på Netflix

  1. Cresten - kl. 11:24, 07-06-2015:

    Det skal noteres at serien er absolut ikke en Netflix original. Den er fra Polygon Pictures. Netflix har exclusiv rettigheder til streaming (lige som bla. Orphan Black og Between).

  2. Flixfilm - kl. 16:44, 07-06-2015:

    Hej Cresten,

    Det er meget muligt du har ret, men vi videreformidler blot hvad Netflix skriver i eget pressemateriale og trailer.

    Skriv kommentar