Anmeldelse: ‘Game Over, Man!’

‘Game Over, Man!’ er et kynisk kalkuleret produkt, der søger at kradse penge ind på samtlige hotte trends i filmverdenen lige nu: 80’er pop-kultur, ultravold og raunchy jokes. Men den gør det uden hjerte eller hjerne.

Skrevet af Søren Meinertz.

Blake Anderson, Adam Devine og Anders Holm. Hvis du ikke kender de tre komikere fra deres ret succesfulde komedieserie ‘Workaholics’, har du sikkert set dem i små roller i diverse komediehit igennem de sidste par år. Efter trekløveret afsluttede ‘Workaholics’ sidste år, har de nu søgt nye græsgange og er gået sammen med Netflix og Seth Rogens produktionsselskab, Point Grey om at lave en raunchy actionkomedie, der som man sikkert kan høre på titlen (der er en reference til Bill Paxtons udødelige one-liner i Aliens) er en hyldest til 80’er popkultur og nørderi.

De tre venner Alexxx, Darren og Joel er tjenere på et fornemt hotel midt i Los Angeles og nørkler med at lave et computerspil i deres fritid, men da deres hotel bliver invaderet af en flok griske terrorister, må de tre lettere inkompetente tjenere redde dagen og deres venskab. Længere tid tager det sådan set ikke at forklare plottet i ‘Game Over, Man!’. Derfra kører filmen ellers ud af et velkendt Die Hard-spor med lige dele grotesk og uhyre grafisk vold samt platte jokes til følge.

Jeg må indrømme, at jeg allerede har et problem med nyere film, hvor komikeres riffs og improvisation er filmens anker. I stedet for at fokusere på at skabe en sammenhængende tone og dynamik i filmen, bliver ‘Game Over, Man!’ ret hurtigt et uhyre anstrengende bekendtskab, hvor de tre fyre kører deres jokes ud i laaaaange line-o-ramas, hvor der mest bruges tid på at understrege pointen i joken, understrege den igen … og så lige understrege den igen i tilfælde af, at vi ikke har forstået, hvor sjovt det er at bedømme størrelsen på en hotelgæsts penis ud fra de efterladte kondomer. Eller hvor sjovt og ukonventionelt det er at to af de benhårde terrorister er homoseksuelle. Eller at hackeren er sort fordi … Die Hard?

Ja, humor er subjektiv, men i en film er det ikke nok bare at fortælle en joke og forvente at publikum griner. Der skal timing og opbygning til, og det er i dén grad noget der mangler i ‘Game Over, Man!’. Filmen rører i sin sovs af billig, raunchy humor og actionfilm som en epileptiker på amfetamin, hvilket vil sige, at de uhyre voldelige actionscener heller ikke rigtigt får lov til at få deres plads i solen før vi skal videre til næste samlebåndsjoke.

Som i mange af disse film med komikere i centrum bydes der på en masse cameos. De fleste er ret ligegyldige, hvoraf en pinligt nostalgileflende Shaggy (ham med ”Mr. Bombastic”) er den værste, men Daniel Stern formåede dog at få mig til at fnise et par gange som en mandschauvinistisk og over-the-top svinsk hoteldirektør, der lider en grum skæbne. De tre hovedrolleindehavere er ikke meget bedre. Deres karakteristik er enormt karikeret og især Adam Devine er så konstant utålelig, at jeg mest af alt havde lyst til at se terroristerne tæve ham ihjel. I virkeligheden.

‘Game Over, Man!’ leverer altså ikke det hjertelige nostalgitrip, som titlen lover. I stedet er det en film, der konstant forsøger at score de billige point med pik-jokes galore, tilfældige popkulturreferencer (for det er jo det nye, right?) og tegneserievold. Det er et produkt uden sjæl eller hjertelige grin fra ende til anden… og så har de endda nosserne til at sequel-baite i filmens sidste frames.

Don’t drink the Kool-Aid, people! Der findes langt bedre alternativer til actionkomedie-genren end denne kynisk kalkulerede bunke bras.

Se ‘Game Over, Man!’ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.