Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Anmeldelse: ‘Mudbound’

23/11/2017 | Ingen kommentarer

Filmen har meget på hjerte, og med elegant symbolik og en voldsom slutning nøjes den ikke med at invitere til, men insisterer på eftertanke hos seeren. ’Mudbound’ er derfor langt mere end 133 minutters medrivende fortælling, da budskaberne vil blive hængende længere end det.

Skrevet af Frederikke Goth.

Titlen afslører faktisk det meste: ‘Mudbound’ handler om mudder og at sidde fast i denne klæbrige, brune substans. Fortællingens omdrejningspunkt er primært 1940’ernes Mississippi, hvor den hvide familien McAllan køber en gård på landet. Tilknyttet denne farm er den sorte familien Jackson, der grundet deres hudfarve knokler med al det hårde arbejde på gården under uretfærdige forhold.

De landlige omgivelser byder på massevis af mudder, når der arbejdes med jorden og regnen gør alting fugtigt – som Laura McAllan pointerer, så er det umuligt at blive fri for mudderet, da det bliver ved med at klæbe sig fast til støvlerne. Men der er dog noget, der gror bedre end afgrøder i området: racisme. Som sort har man knap en eneste chance for at gøre sig fri af undertrykkelsens lænker, men må finde sig i konstant at blive forfordelt og behandlet som en slags undermenneske.

Samtidig med livet i Mississippi raser anden verdenskrig i Europa. Henry McAllans bror, Jaime, deltager i krigen som jagerpilot, og familien Jacksons ældste søn, Ronsel, bekæmper nazisterne på europæisk jord i en kampvogn. Parallelen mellem de to kampe, racismen i Mississippi og krigen i Europa, fungerer smaddergodt, særligt da både Jaime og Ronsel kommer helskindet hjem til deres familier efter krigens afslutning. De viser sig nemlig at have mere tilfælles med hinanden end med nogen andre i den lille by, og de udvikler snart et venskab. Men selv om de har forladt verdenskrigen, så er de kommet lige hjem til en anden kamp, som de ikke kan undgå at blive involveret i. Selv om Jaime og Ronsel anser hinanden som ligemænd, så har deres omgivelser et andet syn på sagen.

Når titlen henviser til at være bundet af mudder, så er det naturligvis i bogstavelig forstand, og noget nær hvert et billede fra landejendommen fanger det våde, mudrede og ubehagelige miljø, som det meste af filmen udspiller sig i. Der er ingen landlig idyl så langt øjet række. Men endnu mere interessant, så kan titlen også forstås i overført betydning, hvor racismekulturen (ligesom mudderet) finder vej og klistrer sig fast til alle som en uundgåelig del af disse omgivelser. Man kan nok forsøge at vaske sig ren (bemærk eksempelvis da Jaime bygger et bad til Laura), men mudderet vil snart være tilbage på støvlerne, og man vil være sølet ind i en ubehagelig kultur, om man vil det eller ej.

Håbløsheden ved kulturen i byen understreges med Ronsels kæreste, som han mødte under sin tid i krigen – en tysk kvinde. Hvor hun ses som individ frem for den tyske fjende, så står det helt anderledes til for menneskesynet hjemme i Mississippi. Hvordan kan det gå andet end galt for filmens karakterer?

Hele rollelisten skal have ros for forbilledligt godt skuespil, men særligt Mary J. Blige må nævnes. Rollen som Florence Jackson viser, at Bliges kreative evner breder sig over mere end det musikalske felt. Jeg håber sandelig, at vi får fornøjelsen af at se hende udfolde sit talent som skuespillerinde i fremtidige produktioner.   

Det er begyndt at summe med Oscar-rygter om ’Mudbound’, og jeg kan kun tilslutte mig den begejstrede skare af anmeldere og publikum, der ikke kan få armene ned. Filmen har meget på hjerte, og med elegant symbolik og en voldsom slutning nøjes den ikke med at invitere til, men insisterer på eftertanke hos seeren. ’Mudbound’ er derfor langt mere end 133 minutters medrivende fortælling, da budskaberne vil blive hængende længere end det. Emnet er stadigvæk (for) aktuelt, og uden at blive politisk i denne anmeldelsen, så er det måske værd at overveje, om mudderet stadig sidder fast på støvlerne visse steder i dag.

Se ‘Mudbound‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.



    Skriv kommentar