Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Arabisk stand-up på Netflix med Adel Karam

19/02/2018 | 1 kommentar

Netflix er en verdensomspændende underholdningstjeneste, som tilbyder film og serier fra alle verdens hjørner og nu er turen kommet til stand-up med den libanesiske komiker Adel Karam, som samtidig er Netflix’ første lokale produktion fra Mellemøsten.

I comedy-showet ‘Adel Karam: Live from Beirut’ er Abdel vendt tilbage til sin hjemby for at optræde på det berømte Casino du Liban hvor han vil kaste sig ud i jokes om parforhold og samfundsproblemer, som de fleste arabere kæmper med til hverdag.

Adel Karam er sandsynligvis ikke et velkendt navn i Danmark, men med over 2 millioner følgere på Facebook er Adel den perfekte komiker til Netflix’ enorme globale publikum.

På sin egen unikke og velkendte stil vil Adel endvidere snakke om egne personlige erfaringer om hvordan libanesiske folk elsker at kysse hinanden, deres passion for mad, ægteskabrådgivning og meget mere.

Netflix arbejder på at have det samme udvalg af film og serier i alle lande. Det betyder, at man i Danmark (og alle verdens øvrige lande) kan se frem til flere internationale titler, som arabisk stand-up, japansk reality, fransk drama m.fl. Omvendt får hele verden også adgang til dansksproget film og serier, heriblandt den kommende Netflix-serie ‘The Rain‘.

‘Adel Karam: Live from Beirut’ får premiere på Netflix Danmark den 1. marts 2018.



1 kommentar til Arabisk stand-up på Netflix med Adel Karam

  1. Mille - kl. 15:47, 09-03-2018:

    Ved I, om showet er blevet forsinket? Det kom ikke frem da jeg søgte.

    Skriv kommentar