Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Australien og New Zealand får Netflix til næste år

18/11/2014 | Ingen kommentarer

netflix-logoDen amerikanske streamingtjeneste Netflix har netop afsløret, at de til næste år udvider deres aktiviteter til Australien og New Zealand. For befolkningen “downunder” bliver det muligt at se tusindvis film og serier fra marts 2015.

Med udvidelsen vil Netflix være tilgængelig i mere end 50 lande, inklusiv USA, Canada, Latinamerika, Storbritannien, Irland, Danmark, Finland, Norge, Sverige, Holland, Frankrig, Tyskland, Østrig, Belgien, Luxembourg og Schweiz.

Netflix har oplevet stor succes med deres filmtjeneste de senere år, der havde blot 33 millioner medlemmer i marts 2013, mod 53 millioner medlemmer i oktober 2014. Netflix har dermed fået mere end 20 millioner nye kunder på blot 19 måneder.

Der gives ingen oplysinger om udvalget af film og serier på den australske udgave af Netflix, men australierne og newzealænderne kan helt sikkert glæde sig til et stort udvalg af originale serier fra Netflix, som over det kommende år bl.a. vil inkludere eventyrserien Marco Polo, thrilleren Bloodline, actionserien med superhelten Daredevil, science fiction i Sense8 og Grace and Frankie, som er en ny komedieserie fra skaberne af Friends. Der er dermed masser af glæde sig til i 2015.

Netflix lancerede deres online streamingtjeneste i USA i 2007 efter en længere årrække med udlejning af DVD og Blu-Ray film til de amerikanske kunder.



    Skriv kommentar