Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

‘Big Mouth’ får grønt lys til flere pubertære vittigheder

27/10/2017 | Ingen kommentarer

Streamingtjenesten Netflix har givet skaberne Nick Kroll (Kroll Show, The League) og Andrew Goldberg (Family Guy) lov til at lave flere afsnit af deres pubertære animationsserie ‘Big Mouth’.

Der er ikke fastsat en premieredato for sæson 2, men som det kan ses i videoen nedenfor, der er blevet udgivet af Netflix i forbindelse med fornyelsen, kommer sæson 2 i 2018.

Netflix har bestilt 10 episoder til den nye sæson. Samme antal som første sæson bestod af.

Den animerede, surrealistiske og grænseoverskridende komedieserie ‘Big Mouth’, undersøger det glamourøse mareridt ved at være en teenager i puberteten. Her følger man en gruppe drenge og piger, som er på vej til at træde ind i de voksnes alder – med alle de pubertære problemer det giver. Og det er bestemt ikke nemt, at kontrollere hormonerne når man hjemsøges af “hormonmonsteret”.

Stemmerne i serien indtales bl.a. af John Mulaney (John Mulaney: The Comeback Kid, Saturday Night Live), Maya Rudolph (Maya & Marty, Bridesmaids), Jason Mantzoukas (The League, Lady Dynamite), Jordan Peele (Keanu, Key and Peele), Fred Armisen (Portlandia, Documentary Now!), Jenny Slate (Girls, Lady Dynamite) og Jessi Klein (Inside Amy Schumer).

Første sæson af den grænseoverskridende serie kan findes på Netflix netop nu – men det er vigtigt at nævne at den er NSFW (Not Save For Work).

Se ‘Big Mouth‘ på Netflix Danmark.



    Skriv kommentar