Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Bill Nye er vært på nyt talkshow fra Netflix

Bill Nye er vært på nyt talkshow fra Netflix

03/09/2016 | Flixfilm

Bill-Nye-netflixStreamingtjenesten Netflix prøver i øjeblikket kræfter med talkshow-formatet med Chelsea, som der kommer nye afsnit af hver tirsdag, onsdag og torsdag. Med dette ene show er åbenbart ikke nok for nu kan Netflix annoncere at et nyt talkshow er på vej med den anerkendte Bill Nye som vært. Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.

Showet, som hedder Bill Nye Saves the World, omhandler videnskab og de ting den påvirker; politik, samfund og religion. Emnevalget passer særdeles godt for i USA er Bill Nye kendte som “Science Guy / Videnskabsfyren”, da han i en længere årrække lavede et børneprogram, som netop omhandlede videnskab. Et show som i sin tid prisbelønnede ham med en Emmy, der er tv-formatets mest prestigefyldte pris. Bill Nye kan endvidere skrive ingeniør, komiker, forfatter, videnskabsmand og opfinder på CV’et.

LÆS OGSÅ:   Første trailer til 'Rebel Moon 2: The Scargiver' er landet!

– “Jeg er spændt på samarbejdet med Netflix og det nye show, hvor vi vil diskutere komplekse videnskablige emner, som påvirker os alle i dag. Episoderne kommer blandt andet til at omhandle vaccinationer, genmodificeret mad og klimaforandringer,” udtaler Bill Nye i pressemeddelelsen.

Foruden Bill Nye vil gæster også deltage i showet, mens der vil blive udført eksperimenter og demonstrationer i studiet.

Bill Nye Saves the World får premiere på Netflix Danmark til foråret 2017.

Artiklen fortsætter under annoncen




Skriv kommentar