Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix


BoJack Horseman sæson 4 bekræftet

Dato: 25/07/2016 | Ingen kommentarer

bojack horseman sæson 4Det er kun få dage siden, at BoJack Horseman sæson 3 havde premiere på Netflix Danmark, men nu kan streamingtjenesten allerede afsløre, at der også kommer en sæson 4 med den fordrukne hest.

Der er ingen oplysninger om hvornår den nye sæson kommer på Netflix, men det bør nok ikke forventes, at den bliver tilgængelig før om et års tid, da Netflix normalt frigiver en ny sæson årligt.

Årsagen til at streamingtjenesten Netflix vælger at forny serien med en ny sæson er sandsynligvis på grund af gode seertal, men også at serien roses fra mange sider. Flere kritikere har blandt andet udråbt sæson 3 til at være blandt det bedste, som de har set i år.

Will Arnett (Arrested Development) ligger stemme til BoJack, den legendariske 90’er stjerne, der forsøger at komme igennem en mur af selvhad, whisky og en lang række mislykkede relationer. Nu er han stjernen i sin egen drømmefilm, men med sidste sæsons begivenheder, forsøger han ydmygt at benytte denne nye karrieremulighed for at skabe en ny og bedre version af sig selv. Men nye udfordringer bringer de gamle dæmoner frem og gør det svært at ændre sig.

Rollelisten omfatter Will Arnett som BoJack Horseman, Aaron Paul som Todd Chavez, Amy Sedaris som Princess Carolyn, Alison Brie som Diane Nguyen og Paul F. Tompkins som Mr. Peanutbutter. Lisa Kudrow, kendt fra Friends, vil gæsteoptræde i rollen som Wanda Pierce.

Se BoJack Horseman sæson 1-3 på Netflix Danmark i dag.



    Skriv kommentar