Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Børnefilm på Netflix Danmark

Dato: 11/02/2014 | 3 kommentarer

Mange børn har i øjeblikket vinterferie, hvilket formentlig betyder, at en stor del af dem hygger foran fjernsynet. På streamingtjenesten kan man finde mange børnefilm og børneprogrammer som de små kan fornøje sig med i ferien. Vi har herunder samlet 5 film som helt sikkert vil være et hit hos børnene – og deres forældre. Alle de nævnte film kan selvfølgelig ses med dansk tale på Netflix;

børn spirit film netflixSpirit: Hingsten fra Cimarron
Animationsfilmen Spirit: Hingsten fra Cimarron handler om en ung hingst, der i et forsøg på at redde sin hjemegn og genvinde friheden, må ud på et farefuldt eventyr gennem Oklahoma. Filmen er fra 2002 og er skabt af DreamWorks Pictures, som efterfølgende stod bag store filmsucceser som Shrek, Madagascar og Kung Fu Panda. Filmens danske stemmer leveres bl.a. af Anders W. Berthelsen og Thure Lindhardt.

drengen og jernkæmpen netflix børnDrengen og Jernkæmpen
Warner Bros. Animation har lavet denne animeret science fiction-film fra 1999 om en kæmpe robot, som lander ned i den lille by Rockwell i Maine. Drengen Hogarth, som finder robotten, vil med hjælp fra vennen Dean, stoppe det amerikanske militær i at finde og ødelægge den store kæmpe. Drengen og Jernkæmpen er instrueret af Brad Bird som senere skabte animationsfilmene De Utrolige og Ratatouille.

walter trofast børn netflixWalter og Trofast: Det Store Grøntsagskup
Walter og Trofast er navnene på de to animerede hovedfigurer i modellervoks og i denne film begynder byens prisbelønnede grøntsager på mærkværdigvis at forsvinde. Derfor må den osteelskende opfinder Walter og hans hund Trofast fange den store, mystiske og meget behårede tyveknægt. Filmen om det store grøntsagskup vandt en Oscar for bedste animerede spillefilm i 2005 ved den prestigefyldte premieoverrækkelse.

modig brave netflix børnModig
Det berømte Pixar Animation Studios og Disney har lavet dette fantastiske eventyr om prinsesse Merida, der ønsker selv at bestemme og derfor ender med at bringe hele kongeriget i fare. Merida opsøger derfor en heks for hjælp, men det går ikke helt som forventet. Modig modtog en Oscar for Bedste animerede film. Filmens danske stemmer leveres af bl.a. Julie Zangenberg, Martin Brygmann og Morten Grunwald.

svampebob firkant netflix børnSvampeBob Firkant: The Movie
Plankton har stjålet Kong Neptuns krone og sendt den til den frygtindgydende by Shell City. Derfor tager Svampebob Firkant og søstjernen Patrik ud på et vanvittigt eventyr for at bringe kronen tilbage til Bikini Bottom. Når Svampebob og Patrik tager på eventyr går tingene ikke stille for sig og det meste ender derfor i sjov og ballade. Filmen som er Svampebobs filmdebut er morsom for både børn og voksne.

På Netflix kan man finde mange film og serier henvendt til børn. Udover de nævnte film, kan man også se de populære animationsfilm som Kung Fu Panda, Madagascar, Happy Feet, Shrek, Monsters Vs. Aliens, Cars 2 og meget mere.

Find alle børnefilm og børneprogrammer på Netflix Danmark: Link.



3 kommentarer til Børnefilm på Netflix Danmark

  1. Lars Jørgensen - kl. 14:23, 11-02-2014:

    Jeg vil da gerne tilføje Biler 2, Anastacia, Monsters Vs Aliens, Kung Fu Panda, El Dorado, Over Hækken, Lemony Snicket, Spiderwik, Terabithia, Hook, Robotter, Planet 51, Sandheden om Rødhætte, og Gnomeo & Juliet ja listen er lang…..! Tak for film Netflix 🙂

  2. NavnAndras - kl. 21:06, 17-05-2014:

    Spiderwik er ikke med dansk tale, har lige prøvet på ps3. Kun engelsk med danske og div. undertekster.

  3. Adam - kl. 20:31, 14-07-2014:

    Latterlig hjemmeside, når man skal vurdere udbuddet af børnefilm mv. når man ikke har abonnement endnu.

    Skriv kommentar