Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Chris Rock i front i fjerde film fra Adam Sandler; ‘The Week Of’

26/04/2017 | Ingen kommentarer

Produktionen er endnu ikke begyndt, men allerede nu er der sluppet informationer ud om den kommende Netflix-film med Adam Sandler, som har fået navnet ‘The Week Of’.

Komediefilmen vil naturligvis have Adam Sandler i hovedrollen, men denne gang får han et side-kick i form af komikeren Chris Rock (Grown Ups, Everybody Hates Chris). De to skal spille forældre til et par unge mennesker, hvis snarlige bryllup trænger sig på.

Robert Smigel, som har været involveret i utallige projekter med Sandler gennemtiden, sidder i instruktørstolen. Hvilket i øvrigt er første gang.

Adam Sandler har som bekendt indgået en eksklusiv aftale med Netflix om at lave flere film udelukkende til streamingtjenesten. ‘The Week Of’ er den fjerde film ud af i alt otte film, som Sandler skal lave.

De tre tidligere film fra Adam Sandler – The Ridiculous 6, The Do-Over og Sandy Wexler – har alle været blandt de største filmpremiere på Netflix. Siden den første film har Netflix-medlemmere brugt mere end 500 milliarder timer i selskab med Adam Sandler. Det fremgik af det seneste kvartalsregnskab fra Netflix.

Optagelserne til ‘The Week Of’ begynder til sommer i New York og premieredatoen er sat til 2018.



    Skriv kommentar