Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix


Chris Rock vender tilbage til stand-up i to nye Netflix-specials

Dato: 14/10/2016 | Ingen kommentarer

chris-rock-netflixEn af de mest populære stand-up-stjerner; Chris Rock vender tilbage til comedy-scenen efter 8 års tørke med to helt nye shows, som vil kunne ses eksklusivt på Netflix.

Det skriver det amerikanske medie Deadline.

Chris Rock har de seneste 20 år været tilknyttet konkurrenten HBO og derfor har der været den helt store budkrig om at få Rocks nye shows på deres platform. Netflix vandt kapløbet og har angiveligt betalt i omegn af $40 millioner for eksklusivt kunne vise comedystjernes nye jokes.

Der er endnu ingen premieredato, da optagelserne først finder sted i løbet af 2017, i forbindelse med at Chris Rock tager på verdensturne med sin comedy.

“Chris Rock er en elsket skuespiller og instruktør, og hans bemærkelsesværdige stand-up gør ham til konge af komik. Der er ingen som ham, og Netflix tilbyder den globale platform og kreative frihed, der er et perfekt hjem for en person med hans utrolige talent,” udtaler Ted Sarandos, Chief Content Officer hos Netflix.

Det er ikke nogen hemmelighed, at streamingtjenesten Netflix satser utrolig meget på comedy og stand-up, og det er således allerede muligt at se shows fra John Mulaney, Patton Oswalt, Cedric the Entertainer, Iliza Shlesinger, Jeff Foxworthy and Larry the Cable Guy, Russell Peters, Ali Wong, Mike Epps, Aziz Ansari, Anjelah Johnson, Bill Burr, Chris Tucker, Demetri Martin, Chelsea Handler, Bo Burnham, Jim Jefferies, David Cross med mere.

I løbet af de kommende måneder kommer der endnu mere stand-up på Netflix Danmark når nye shows fra Joe Rogan, Dana Carvey, Michael Che, Gabriel Iglesias, Reggie Watts og Colin Quinn (instrueret af Jerry Seinfeld) får premiere på streamingtjenesten.



    Skriv kommentar