Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Comic-Con: Nyt fra ‘The Defenders’ og ‘Iron Fist’

Dato: 22/07/2017 | 1 kommentar

Den store tegneserie-messe Comic-Con er i fuld gang i San Diego, USA, og den amerikanske streamingtjeneste Netflix og Marvel er blandt gæsterne, der under et stor oplagt pressemøde forleden kunne præsentere to store nyheder fra deres superhelte-samarbejde, som blandt andet omfatter Jessica Jones og Dardevil-serierne.

Den første nyhed er, at den uovervindelige superhelt Iron Fist vender tilbage i en sæson 2 til næste år.

Superhelten, der nedkæmper skurke i New York City med mytiske kung fu evner, som blandt andet indebære healing, telepati sammen med super styrker og reflekser, har dog været i modvind siden premieren, da den er blevet beskyldt for “whitewashing” og samtidig har anmeldelserne været lunkne.

Det har derfor været usikkert om Netflix ville lade siden vende tilbage med flere afsnit, men nu er det altså blevet bekræftet at sæson 2 er på vej, hvilket sikkert glæder mange af seriens fans.

Foruden ovenstående offentliggjorde Netflix også en ny fuldlængde trailer til ‘The Defenders’, som er et fantastisk superhelte-clash hvor både Iron Fist, Jessica Jones, Daredevil og Luke Cage medvirker i en og samme serie.

Traileren kan ses nederst i artiklen.

Marvel’s ‘The Defenders’ fokuserer på de fire outsider-helte, der må tilsidesætte deres personlige problemer og kæmpe sammen, da en ond sekt truer, ledet af Sigourney Weaver (Avatar, Alien), med at ødelægge byen New York, som vi kender den.

‘The Defenders’ er på 8 episoder og kan ses eksklusivt på Netflix Danmark fra den 18. august.



1 kommentar til Comic-Con: Nyt fra ‘The Defenders’ og ‘Iron Fist’

  1. Mads - kl. 22:00, 22-07-2017:

    De må vist have fået noget galt i halsen i forhold til beskyldningen om “whitewashing”, Daniel Rand er også amerikaner i tegneserien…..

    Skriv kommentar