Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Danske Bjarke Ingels fortæller om arkitektur i ny Netflix-serie

18/01/2017 | Ingen kommentarer

Den danske arkitekt Bjarke Ingels, der leder den famøse arkitektgruppe Bjarke Ingels Group (BIG), som blandt andet har stået bag den meget omtalte Amager (Ski)Bakke, har fået prominent taletid i den nye dokumentar-serie fra Netflix; Abstract: The Art of Design, som kan ses på streamingtjenesten fra den 10. februar.

Nederst i artiklen kan du se en trailer fra Abstract: The Art of Design med glimt af Bjarke Ingels.

Det er dog ikke kun Bjarke Ingels man kan se i den nye dokumentar-serie, men også andre af de mest kreative og opfindsomme tænkere og skabere inden for design i dag.

Blandt de øvrige kreativetænkere finder man Christoph Niemann (Illustrator), Es Devlin (Scene Designer), Ilse Crawford (Interiør Designer), Paula Scher (Grafisk Designer), Platon (Fotograf), Ralph Gilles (Bil Designer) og Tinker Hatfield (Nike Sko Designer).

I serien følger man deres kreative processer, oplever deres værker, og opdager den store indflydelse, deres innovative design har på vores hverdag.

Abstract: The Art of Design beskrives som væren en pendant til Netflix-serien Chef’s Table, som følger nogle af verdens bedste kokke, mens den nye serie følger nogle af de kreative og innovative kunstnere.

Se Abstract: The Art of Design på Netflix Danmark fra den 10. februar.



    Skriv kommentar