Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Danskerne dropper tv til fordel for Netflix

Danskerne dropper tv til fordel for Netflix

16/05/2013 | Flixfilm

netflix-tv-danmarkIfølge en ny undersøgelse lavet af YouGov for Metroxpress, overvejer 16 pct. af alle danskere, at droppe deres nuværende tv-abonnement og udelukkende gøre brug af de digitale tjenester som Netflix, HBO, Viaplay og YouBio. Flere danskere har fået øjnene op for, at man nu har mulighed for selv at bestemme hvad man vil se i tv og derfor får de klassiske tv-stationer TV2, TV3 og Kanal5 kamp til stregen i fremtiden.

Blandt brugerne af Netflix og andre streamingtjenester, har 11 pct. allerede droppet deres tv-pakke og 5 pct. har reduceret kanaludbuddet ved at vælge en mindre tv-pakke med færre kanaler. Den digitale analytiker Claus Bülow Christensen vurderer, at de traditionelle tv-abonnementer vil være forsvundet inden for 10-15 år hvis udviklingen fortsætter. Han udtaler hertil, at der vil nok stadig være kanaler fokuseret på nicheprodukter som sport, reality og nyheder, men alt dette vil foregå gennem en internetforbindelse. I USA kalder man personer som dropper tv-abonnementerne til fordel for streamingtjenesterne for “cord cutters.”

LÆS OGSÅ:   Netflix løfter sløret for 'Bridgerton' sæson 3

De danske tv-selskaber er begyndt, at kæmpe imod de danske “cord cutters” ved, at introducere deres egne onlinetjenester. Seneste har Boxer lanceret deres Boxer Bio hvor man kan leje film. Herudover har både Viasat og YouSee deres egne streamingtjenester, som baserer sig på samme koncept som Netflix, hvor man har adgang til et ubegrænset antal film og serier for et fast månedligt beløb. Claus Bülow Christensen vurderer dog, at de danske tv-selskaber får svært ved, at konkurrere mod Netflix da de allerede har 17 pct. af alle danskere som kunder.




4 kommentarer til Danskerne dropper tv til fordel for Netflix

  1. KasperB - kl. 19:04, 19-05-2013:

    Aaaarh ro på, den danske netflix og andre net tjenester har i min bog stadigvæk laaang vej endnu, før jeg overhovedet ville overveje at skrotte mit tv abonnement.

  2. Martin - kl. 11:55, 21-05-2013:

    Der er jo også et kraftigt økonomisk incitament, særligt hvis man er studerende eller har lignende indkomst. Jeg opsagde fx mit tv-abonnement, da det koster mere end dobbelt så meget som Netflix, og så har jeg heller ikke savnet det siden.

  3. Hans - kl. 15:42, 21-05-2013:

    Mit kabel til YouSee blev klippet i december. Har ikke set mig tilbage en eneste gang. Vi er en famillie på fire. Hverken konen eller børnene savner det gamle tv signal. Man kan godt nok købe meget streaming for de 5000+ kr. YouSee kostede om året.
    Jeg har ondt of de stakler der må holde fast i deres kabel for at se sport, den slags laster lider jeg heldigvis ikke af. :o) Det er tydeligt at tv selskaberne ved at det er det eneste område hvor de endnu kontrollerer markedet.



  4. Henrik - kl. 20:27, 29-05-2013:

    Uheldigvis er den gamle TV licens erstattet af “medielicens”, sådan at man ikke uden videre kan skrotte licensbetalingen, uanset hvor træt man er af det nuværende programudbud:

    Du skal betale medielicens, hvis du har:
    tv
    computer med internetforbindelse
    smartphone med internetforbindelse
    tablet eller andre enheder med internetforbindelse.

Skriv kommentar