Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

David Tennant er skurk i Netflix-serien Jessica Jones

Dato: 27/01/2015 | Ingen kommentarer

killgrave purple man David tennant  jessica jones netflixDen skotske skuespiller David Tennant, der er bedst kendt for sin rolle som den 10. doktor i serien Doctor Who, skal spille superskurken Dr. Zebediah Killgrave i den kommende superhelte-serie Jessica Jones fra Marvel og Netflix. Det har Marvel netop annonceret.

I serien er den tidligere superhelt Jessica Jones ved at opbygge sit personlige liv og karriere som en detektiv sammen med hendes forlovede Luke Cage, da hun bliver trukket ind i en række sager hvor de kriminelle har ekstraordinære evner. Den gådefulde Killgrave dukker dog op og sender chockbølger gennem den tidligere superheltindes verden.

Dr. Zebediah Killgrave, også kaldet Purple Man, er en skurk fra Marvel Universet, der kan kontrollere andre mennesker blot ved hjælp af stemmen. Han betegnes som værende Jessica Jones og ægtemanden Luke Cages værste fjende.

David tennant killgrave purple man jessica jones netflixUdover David Tennant (billedet nederst til højre), medvirker Krysten Ritter som Jessica Jones og Mike Colter som Luke Cage i serien.

Skurken Purple Man var oprindelig en fjende af Daredevil, men der er ikke nogle oplysninger om hvorvidt han dukker op i serien Marvel’s Daredevil, som får eksklusiv premiere på Netflix Danmark d. 10. april.

Netflix har indgået et samarbejde med Marvel om, at lave fem nye superhelte-serier, som centrerer sig omkring en bestemt superhelt. Jessica Jones er den anden serie i rækken, hvor Daredevil er den første. De sidste to serier omhandler Iron Fist og Luke Cage. Til sidst tørner Daredevil, Jessica Jones, Iron Fist og Luke Cage sammen for at klare de onde kræfter i en ny The Defenders serie.

Serien Jessica Jones bliver på 13 epsider og forventes at få premiere sidst i 2015.



    Skriv kommentar