Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » De bedste film og serier fra Netflix i 2017

De bedste film og serier fra Netflix i 2017

02/01/2018 | Flixfilm

2017 er slut og det blev et år, der bød på ualmindelig mange nye film og serier fra Netflix, der fik danske Netflix-medlemmer til at bingerace sig igennem aftener og weekender.

Streamingtjenesten Netflix har samlet op på 10 af de bedste titler fra året, der gik. Og har du ikke allerede givet dig i kast med dem, kan du være helt sikker på, at være dækket ind på underholdning i årets første måned.

Listen er sammensat af Netflix, men om den bygger på de mest sete, omtalte eller andet, har streamingtjenesten ikke oplyst.

Se oversigten over de 10 bedste film og serier fra Netflix i 2017;

Artiklen fortsætter under annoncen

Mindhunter

I 1977 finder den frustrerede FBI-gidselforhandler Holden Ford en usandsynlig allieret i veteranen Bill Tench og begynder at studere en ny type mordere. Den populære drama-tv-serie, der er produceret af David Fincher, giver et indblik i den sande historie om Holden Ford og den nye måde at forstå mordere på. Og heldigvis er det blevet bekræftet, at du kan se frem til en anden sæson.

Se Mindhunter på Netflix. Læs anmeldelse: Mindhunter – Sæson 1.

Ozark

En økonomirådgiver flytter sin familie fra Chicago til Ozark i Missouri, hvor han skal hvidvaske 500 millioner dollars på fem år for at tilfredsstille en narkobaron. Fyldt med spænding og komplekse personligheder er den psykologiske thriller-serie Ozark helt bestemt værd at se.

Artiklen fortsætter under annoncen

Se Ozark på Netflix.

Stranger Things 2

En dreng er forsvundet. Et statslaboratorum skjuler frygtelige hemmeligheder. Og en mørk kraft vender byen på vrangen. 2017 bød også på den længeventede anden sæson af Stranger Things, hvor der blev skruet op for mystikken, 80’er nostalgien og ikke mindst de spirende følelser hos de fire venner.

Se Stranger Things 2 på Netflix. Læs anmeldelse: Stranger Things 2.

Bright

I et L.A. fyldt med racespændinger falder en menneskebetjent og hans ork-partner over en magtfuld genstand og bliver involveret i en profeteret bandekrig. Bright er Netflix’ første blockbuster, og et must-see for enhver der elsker action.

Se Bright på Netflix. Læs anmeldelse: Bright.

Gypsy

Hun er en omsorgsfuld terapeut, en kærlig kone og en mor og en spændingssøgende kvinde fanget i snoede fantasier. Terapeuten Jean Holloway indleder intime og farlige forhold med personer fra patienternes liv i denne psykologiske thriller.

LÆS OGSÅ:   Se trailer til Netflix-serien om Ronja Røverdatter

Se Gypsy på Netflix.

The Crown

Dette drama følger de politiske sværdslag og romancerne under dronning Elizabeth 2. regeringstid og de begivenheder, der formede anden halvdel af det 20. århundrede. En dragende serie hvor der var store forventninger til anden sæson, der har fået imponerende anmeldelser. Er du ikke startet endnu, er det på tide, at starte på The Crown.

Se The Crown på Netflix.

Dark

I den lille by Winden, præget af fortidens synder og hemmeligheder, gentager historien sig på rædselsvækkende vis. Det hele er sket før, og det vil ske igen. Et forsvundet barn sætter fire familier i gang med en febrilsk søgen efter svar, mens de afdækker et hjernevridende mysterium, der spænder over tre generationer.

Se Dark på Netflix. Læs anmeldelse: Dark – sæson 1.

Marvel’s The Defenders

De er ikke venner, men disse fire newyorkere vil kæmpe sammen for at redde den by, de elsker. Daredevil, Jessica Jones, Luke Cage og Iron Fist går sammen for at bekæmpe deres fælles fjender, da en uhyggelig sammensværgelse truer New York.

Se Marvel’s The Defenders på Netflix.

The Ranch

Gode venner, hotte nye spisesteder, spontane eventyr. Han lever det gode liv, men er klar til at hæve niveauet. Dev forsøger at få gang i sin skuespillerkarriere og forbedre sine datingchancer med hjælp fra sin brogede venneskare i denne Emmy-vindende serie.

Se The Ranch på Netflix.

Orange is the New Black

Denne Emmy-belønnede serie om en privilegeret New Yorker, der indhentes af sin fortid og ender i et kvindefængsel, har været populær siden første sæson så dagens lys i 2013. Og selv på femte sæson formår Orange is the New Black stadigvæk at få danskerne til at bingerace den i stor stil.

Se Orange is the New Black på Netflix Danmark.

Find flere anbefalinger og inspiration til film og serier på Flixfilm.dk.




2 kommentarer til De bedste film og serier fra Netflix i 2017

  1. Niklas - kl. 18:58, 03-01-2018:

    Syntes lige i skal læse opsummeringen af The Ranch igen… Lyder ikke som den serie jeg har set.

  2. Ingunn - kl. 14:56, 16-01-2018:

    Hvornår kommer nye sæsoner af Grandhotel, Velvet, Greenleaf????

Skriv kommentar