Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Den trojanske krig i ny Netflix-serie; ‘Troy: Fall of a City’

28/03/2018 | Ingen kommentarer

Den 6. april har Netflix premiere på serien ‘Troy: Fall of a City’, som er lavet i samarbejde BBC, der omhandler den trojanske krig og en kærlighedsaffære mellem Prins Paris og Helena fra den græske mytologi.

Netflix har offentliggjort en trailer fra den 8-episoder lange episke historie om kærlighed og krig, intriger og forræderi, som kan ses nederst i artiklen.

Den trojanske krig fandt sted for over 3000 år siden, men den bød tidløse temaer om identitet, kærlighed, hævn og tilhørsforhold. ‘Troy: Fall of a City’ udforsker de universelle spørgsmål om menneskelig eksistens og hvordan folk kæmper for at bevare deres kærlighed og menneskehed midt i kaos og ødelæggelse af krig. Seren følger især det turbulente kærlighedsforhold mellem Helena og Paris, hvor førstenævnte betegnes som værende årsagen til den trojanske krig eftersom hun i forvejen var gift med kong Menelaos af Sparta.

Rollelisten inkluderer relativt ukendte Louis Hunter (‘The Fosters’), Bella Dayne (‘American Horror Story’) og David Threlfall (‘Ripper Street’), men seriens afsnit instrueres af bl.a. Owen Harris, som ligeledes instruerede det Emmy-vindende ‘Black Mirror’-afsnit; San Junipero.

Seriens første episoder er blevet vist i England de forgangne uger og anmelderne lader til at være positive, selvom den umiddelbart ikke skulle være på samme niveau som ‘Rome’, ‘Spartacus’, ‘Game of Thrones’ eller andre lignede serier.

Se ‘Troy: Fall of a City’ på Netflix Danmark fra den 6. april.



    Skriv kommentar