Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix


Det betyder tommelfingeren på Netflix

Dato: 06/04/2017 | Ingen kommentarer

Netflix præsenterede i sidste uge deres nye bedømmelsessystem og udruller i disse dage den nye rating-funktion, som består af en tommelfinger op / ned samt en ‘Match-score’ – i modsætning til tidligere hvor det bestod af fem stjerner.

Selvom de fleste umiddelbart kan antyde, at en tommelfinger pegende opad betyder, at man kan lide noget, mens nedadgående betyder det modsatte, så er der lagt lidt ekstra tanker bag de nye bedømmelses-funktion.

Et tryk på en ‘tommelfinger op’ betyder således, at man godt kan lide den pågældende titel og man ønsker at Netflix skal komme med flere lignende forslag.

Et klik på en ‘tommelfinger ned’ betyder, at man ikke er interesseret i den pågældende titel og at Netflix vil holde op med at foreslå den. Man kan stadig søge efter filmen eller serien, men den vil ikke længere automatisk dukke op på forsiden.

Foruden tommelfingrene, har Netflix også introduceret en ny ‘Match-score’, som optræder ved siden af titlerne. Denne er et udtryk for hvor stor procentdel chance der er for at du kan lide den pågældende titel. Dette er udelukkende baseret på hvad Netflix ved om dig og deres algoritmer og således ikke hvad andre synes eller den generelle popularitet.

Hvis man i øvrigt har været flittig til at bedømme film og serier med det gamle stjerne-system, så fortvivl ikke, da Netflix automatisk har omdannet disse bedømmelser til at være inkluderet i det nye. De gamle ratings er dermed ikke slettet eller glemt, og vil således stadig blive brugt til at foreslå relevante film og serier.

Årsagen til at man har skiftet stjerner ud med tommelfinger er at de forvirrede mere end de gavnede. Modsat manges opfattelse, så var stjernerne ikke baseret på anmeldelser eller popularitet, men udelukkende egne bedømmelser og seervaner. Hvis man dermed ikke tidligere havde vist interesse for politiske drama-serier ville en titel som ‘House of Cards’ ofte have lav karakter – selvom den var elsket af andre Netflix-medlemmere.

Netflix har produceret en video, som beskriver funktionen af de nye tommelfingre og den kan ses herunder;



    Skriv kommentar