Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix


Dette trick øgede forbruget af Netflix med over 20%

Dato: 30/08/2016 | Ingen kommentarer

billeder netflix danmark coversDet er kun i Netflix’ interesse at deres medlemmer benytter streamingtjenesten så meget som muligt, da der dermed er mindre sandsynlighed for at folk framelder sig filmtjenesten igen. Derfor tester Netflix hele tiden nye funktioner, som kan være med til at forbedre Netflix-oplevelsen. Ud af de mange tests som Netflix foretog sidste år var der især en, som skilte sig ud og fik medlemmerne til at bruge Netflix 20%-30% oftere.

Hemmeligheden bag den store stigning er billeder. Ingeniører og designere hos Netflix fandt sidste år ud af, at de traditionelle covers/billeder fra Hollywood, som kendes fra DVD mv., ikke var de bedste at bruge online, da disse er produceret til andre behov, for eksempel plakater ude i byen. “Vi har 30 sekunder, 60 sekunder eller 90 sekunder til at fange folks interesse, før de begynder at lave noget andet,” udtaler Neil Hunt, Chief Product Officer hos Netflix, til Variety. Derfor begyndte Netflix at bruge deres egen grafik til at præsentere deres indhold.

Ikke nok med det, så har Netflix udviklet en lange række covers til hver enkelt titel, som derefter testes hos en række hemmelig udvalgte medlemmere, hvorefter det mest populære efterfølgende vises hos alle øvrige Netflix-medlemmere. Denne metode har fået folk til at se 20%-30% flere film og serier hos Netflix.

Hvis du er interesseret i at læse mere om hvorledes Netflix laver deres billedetests, så har de skrevet en lang artikel om det her; Link.



    Skriv kommentar