Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Disney/Marvel-serier bliver hos Netflix

24/01/2018 | Ingen kommentarer

Når underholdningsmastodonten Disney – der også ejer Marvel – i slutningen af 2019 vil lancere deres egen streamingtjenesten, så er der ingen grund til at frygte at de velkendte superhelte-serier på Netflix forsvinder.

Det forsikre Ted Sarandos, indholdschef hos Netflix, da han bliver spurgt til emnet ved seneste regnskabs offentliggørelse.

“Vores Marvel-serier, som Disney producerer for os – Dem ejer vi. De vil fortsat blive lavet indtil vi annullerer dem,” lyder det fra Ted Sarandos.

Serierne som der henvises til er naturligvis ‘Daredevil’, ‘Jessica Jones’, ‘Luke Cage’, ‘Iron Fist’, ‘The Punisher’ m.fl., der eksklusivt kan findes på Netflix.

Selvom at Disney/Marvel ejer de intellektuelle rettigheder til selve superheltene, så er det Netflix, som ejer serierne.

“Vi har lov til at vise dem i rigtig mange år,” tilføjer Reed Hastings, direktør hos Netflix.

Det samme gælder eksklusive Netflix-serier fra selskabet FOX, som Disney lige har opkøbt. Ted Sarandos nævner blandt andet’ American Crime Story: People vs OJ’, som Netflix har købt de eksklusive rettigheder til. “Så længe de (FOX, red.) fortsat laver de shows, vil de blive på Netflix,” lyder det fra indholdschefen.

Netflix-direktøren tager dog den kommende konkurrence fra Disney med ro, selvom de er blevet udråbt til at være en “Netflix-dræber” i medierne. Netflix vil fortsat gå deres egen vej og det går som bekendt rigtig godt. Reed Hastings anderkender dog mastodontens velkendte underholdning og ikoniske historie hvorefter han tilføjer;

“Jeg vil personligt selv have abonnement til Disneys streamingtjeneste.”



    Skriv kommentar