Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Tre Netflix-serier du skal skrive på Tinder

05/02/2016 | Ingen kommentarer

Screen Shot 2016-02-05 at 19.56.17En ny undersøgelse fra streamingtjenesten Netflix kan afsløre tilstanden i et parforhold ud fra seervaner, mens Netflix har fundet ud af hvilke Netflix-serier man skal skrive i sin profiltekst på Tinder hvis man ønsker, at fange folks opmærksomhed og få samtalerne i gang. Se flere data i grafikken nederst i artiklen.

Over halvdelen (51%) af de adspurgte føler, at det er et stort skridt i parforholdet at dele deres Netflix-konto med deres bedre halvdel. Det samme antal venter med at dele deres Netflix-konto, til de officielt er blevet kærester, mens 17% venter til de er forlovet eller gift, før de deler deres Netflix-login.

Når det kommer til dating og at tiltrække en potentiel partner, er underholdning et af de helt store samtaleemner. Film (69%) og tv-serier (63%) er de to mest populære emner, når isen skal brydes på en første date og er mere populære at tale om end arbejde, sport, politik eller restaurantbesøg.

Hvis man ønsker, at få samtalen i gang på Tinder, så er det Netflix-serierne Making A Murderer, Chelsea Does… og Orange Is The New Black man skal skrive i sin profiltekst, ifølge Netflix.

Undersøgelsen fra Netflix afslører derudover flere interessante perspektiver på det moderne parforhold:

  • Seriebriller – det er nu en ting. En fjerdedel af de adspurgte finder andre folk mere eller mindre tiltrækkende afhængig af, hvilke serier han eller hun ser.
  • En moderne ”serieromance”. Mere end en fjerdedel (27%) mener, at det er en vigtig faktor, at man passer sammen på seriefronten, når man dater. Faktisk ville 13% invitere nogen på date alene baseret på, at de har de samme præferencer indenfor film og serier. Mænd (34%) er mere tilbøjelige til at lade sig forføre af samme smag i film og serier, end kvinder (19%) er.
  • Stream sammen. Hold sammen. 58% knytter et tæt bånd med deres bedre halvdel, når de ser Netflix sammen.
  • Hjemmeaften er den nye date-aften. 72% af dem, som er gift eller i et fast forhold, siger, at en af deres favoritbeskæftigelser på en afslappet date-aften er at blive hjemme og se Netflix sammen.

Ovenstående resultater er fra en Ipsos-rundspørge foretaget på vegne af Netflix og gennemført fra 26. til 28. oktober 2015. Til undersøgelsen blev 1.008 amerikanere fra USA, inkl. Alaska og Hawaii, mellem 18 og 39 år med en Netflix-konto adspurgt på engelsk. Præcisionen af Ipsos online rundspørger måles ved hjælp af et konfidensinterval. I dette tilfælde har rundspørgen et konfidensinterval på plus eller minus 3,5 procentpoint for alle respondenter.

showmance_160125 (1)



    Skriv kommentar