Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Dokumentar om Wall Street får premiere på Netflix

10/09/2013 | Ingen kommentarer

hank-netflix-dkTil november har Netflix Danmark eksklusiv premiere på dokumentarfilmen HANK: 5 Years From the Brink, der handler om en mands forsøg på, at redde den amerikanske økonomi fra kollaps. Filmen er lavet af Bloomberg Businessweek og instruktøren er Joe Berlinger, som har vundet 7 Emmy Awards og tidligere stået bag anmelderroste dokumentarfilm som Metallica: Some Kind of Monster og The Paradise Lost trilogien.

I september 2008 var Hank Paulson for tre uger den eneste person som havde til opgave, at forebygge et sammenbrud i den amerikanske økonomi. I HANK: 5 Years From the Brink, fortæller Paulsen hele historien om, hvordan han arbejdede for at overtale banker, medlemmer af Kongressen, og præsidentkandidater til at underskrive en redningspakke på næsten 6 billioner kroner. Her afdækker han den moralske forkastelige adfærd som førte til krisen og hvorledes redningspakker ligeledes er med til at styrke krisen.

At se sammenbruddet gennem Hank Paulson øjne kaster nyt lys på krisen og den depression som det kunne være endt med. HANK: 5 Years From the Brink” giver et medrivende portræt af hvordan ledelse foregår når man er under et ufatteligt pres – og hvordan et ægteskab kan overleve under ufattelige omstændigheder.

– Hos Netflix elsker vi, at bringe tankevækkende dokumentarfilm til vores medlemmer, og vi er utrolige spændte på at HANK: 5 Years From the Brinker får premiere på Netflix, udtaler Chief Content Officer, Ted Sarandos fra Netflix.

HANK: 5 Years From the Brink kan ses eksklusivt på Netflix Danmark fra d. 1. november.



    Skriv kommentar