Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Dyster thriller-serie fra Netflix: Bloodline

23/10/2014 | Ingen kommentarer

bloodline netflix serie danmarkStreamingtjenesten Netflix har nu sat navn på deres kommende serie fra skaberne af den populære thriller-serie Damages. Den kommende serie har fået navnet Bloodline og byder på psykologisk drama centeret omkring en dyster familie. Se et klip til Bloodline nederst.

I Bloodline, der foregår i Florida Keys, følger vi en sammentømret familie, der består af fire voksne søskende, hvis hemmeligheder og ar afsløres da broderen, som også er familiens sorte får, vender hjem.

Skuespilleren Ben Mendelsohn (The Dark Knight Rises) spiller familiens sorte får og moderen spilles af Sissy Spacek (Carrie), der tidligere har vundet en Oscar for bedste hovedrolle i filmen Coal Miner’s Daughter. Herudover medvirker også Kyle Chandler (Friday Night Lights), Linda Cardellini (Mad Men), Sam Shepard (The Right Stuff), Norbert Leo Butz (Dan in Real Life), Jamie McShane (Sons of Anarchy), Jacinda Barrett (Suits) og Enrique Murciano (Without a Trace).

Serien er skabt og produceret af Todd A. Kessler, Daniel Zelman, og Glenn Kessler, som tidligere har været involveret i produktionen af bl.a. Damages og The Sopranos.

Den nye originale serie fra Netflix får premiere eksklusivt på Netflix til marts. Alle 13 episoder bliver tilgængelige på en gang.



    Skriv kommentar