Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Ellen DeGeneres laver første stand-up show i 15 år

Ellen DeGeneres laver første stand-up show i 15 år

27/05/2017 | Flixfilm

Tv-ikonet og entertaineren Ellen DeGeneres vender for første gang i 15 år tilbage til stand-up scenen med et nyt comedy show, som kommer eksklusivt på streamingtjenesten Netflix.

Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.

Annonceringen kom efter at Ellen DeGeneres og Netflix havde lavet sjov med hinanden på Twitter i flere beskeder, som kan ses nedenfor. Her spørger Netflix om Ellen har lyst til at lave en stand-up special for streamingtjenesten hvorefter tv-personligheden efter få sekunders betænkningstid vender tilbage med positivt svar.

Ellen DeGeneres udtaler endvidere i pressemeddelelsen: “Det er 15 år siden jeg sidste lavede en stand-up special. 15 år. Og jeg skriver på det nu, jeg kan ikke vente. Jeg holder jer opdateret, når og hvor jeg skal filme min Netflix-special. Jeg er begejstret for at lave den; Jeg er begejstret for at du kommer til at se den.”

Det nye show med Ellen DeGeneres er blot det seneste stand-up special, som Netflix har sikret sig rettighederne til. Streamingtjenesten har indenfor den seneste tid sikret sig shows med navne som Kevin James, Dave Chappelle, Louis CK, Chris Rock, Jerry Seinfeld og Amy Schumer.

LÆS OGSÅ:   Se første trailer til Oscar-vinders 'Ripley'-serie

Artiklen fortsætter under annoncen

Ellen DeGeneres kendes bedst fra sit eget show ‘The Ellen DeGeneres Show’, som har været vist en 15 sæsoner og har vundet intet mindre end 59 Emmy Awards. Hun har endvidere haft fornøjelsen som værende vært på bl.a. Academy Awards (Oscar-uddelingen), Emmy Awards og Grammy Awards.

Der er ingen oplysninger om hvornår stand-up showet med Ellen DeGeneres kan ses på Netflix Danmark.




Skriv kommentar