Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix


Ellen Page kidnapper omsorgsløs baby i Netflix-filmen Tallulah

Dato: 12/07/2016 | Ingen kommentarer

tallulah netflix filmI januar under den amerikanske Sundance Film Festival kom det frem at streamingtjenesten Netflix havde købt de eksklusive rettigheder til det rørende komediedrama Tallulah. Filmen får premiere på Netflix Danmark d. 29. juli og nu er filmtjenesten klar med den officielle trailer, som kan ses nederst i artiklen.

Den originale film er skrevet og instrueret af Sian Heder (Orange Is the New Black), og fortæller historien om unge hjemløs, Lu (Ellen Page – Whip It, Juno, Inception), der bor i en varevogn og er voldsomt uafhængig og frisindet. Da et tilfældigt møde med en mor og datter tilskynder Lu til impulsivt at “redde” babyen fra hendes uagtsomme mor, bliver hun nød til at søge støtte hos den eneste ansvarlige voksen hun kender: (Allison Janney – Juno, The Way, Way Back), der fejlagtigt tror at Lu er barnets bedstemor. Hun bliver dog anklaget for kidnapning og vælger at returnere babyen, men de to kvinder og den uagtsomme mor holder fortsat kontakten og danner et unikt bånd.

Foruden Ellen Page og Allison Janney medvirker også Tammy Blanchard (Into the Woods, Moneyball), Zachary Quinto (Star Trek, Girls), John Benjamin Hickey (The Good Wife, Manhattan) og Uzo Aduba (Orange Is the New Black) i Tallulah. Det er iøvrigt første gang Ellen Page og Allison Janne spiller overfor hinanden igen siden den succesfulde indiefilm Juno fra 2007.

Eftersom filmen tidligere har været vist på filmfestivalen Sundance, så er der allerede dukket lidt anmeldelser op og de antyder alle at der er tale om et stærkt drama. Avisen The Guardian giver således filmen 4 ud af 5 stjerner og roser i særdeleshed hovedrolleindehavernes skuespilpræstationer. Endvidere har Tallulah er score på 77% på film-sitet Rotten Tomatoes.

Se Tallulah på Netflix Danmark d. 29. juli.



    Skriv kommentar