Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix


‘F Is for Family’ får en tredje sæson

Dato: 02/07/2017 | Ingen kommentarer

Den amerikanske komiker Bill Burr får garanteret en rigtig god weekend, da streamingtjenesten Netflix har givet grønt lys til endnu en sæson af hans animations-serie ‘F Is for Family’.

Bill Burr kunne offentliggøre den glædelige nyhed på Twitter forleden i et tweet, som kan ses nedenfor.

‘F Is for Family’ er skabt af Bil Burr, Michael Price (The Simpsons), Vince Vaughn (Wedding Crashers) og Peter Billingsley (Iron Man), som følger familien Murphy gennem de glade 1970’ere – dengang man havde lov til at slå børn, ryge indenfor og medbringe skarpladte våben på flyveturen.

Anden sæson af serien havde premiere på Netflix Danmark i maj 2017.

Familiens overhoved og patriot Frank Murphy indtales af Bill Burr, mens konen Sue og sønnen Kevin indtales af henholdsvis Laura Dern (Jurassic Park) og Justin Long (Live Free or Die Hard). Sam Rockwell (Moon) og Debi Derryberry (Toy Story) har også et par roller i serien.

Der er ingen oplysninger om hvad vi kan forvente os af sæson 3, men seriens seere vil vide, at sæson 2 sluttede delvist glædeligt og blodigt, og den nye sæson kan dermed kun overraske.

Det forventes at sæson 3 får premiere til foråret 2018.

Se ‘F Is for Family‘ på Netflix Danmark.



    Skriv kommentar