Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix


F Is For Family får premiere på Netflix i december

Dato: 14/11/2015 | Ingen kommentarer

f is for familyDen nye originale animationsserie fra Netflix; F Is For Family, som er skabt af den amerikanske komiker Bill Burr og Michael Price (The Simpsons), samt Vince Vaughn (Wedding Crashers) og Peter Billingsley (Iron Man), får premiere på Netflix den 18. december. Det skriver Netflix på Twitter. Streamingtjenesten har samtidig udsendt et kort klip fra serien, som kan ses nederst i artiklen.

F is for Family er på seks episoder og følger familien Murphy gennem de glade 1970’ere – dengang man havde lov til at slå børn, ryge indenfor og medbringe skarpladte våben på flyveturen.

Familiens overhoved og patriot Frank Murphy indtales af Bill Burr, mens konen Sue og sønnen Kevin indtales af henholdsvis Laura Dern (Jurassic Park) og Justin Long (Live Free or Die Hard). Sam Rockwell (Moon) og Debi Derryberry (Toy Story) har også et par roller i serien.

Bill Burr er en amerikansk stand-up komiker, radiovært, og skuespiller. Han er bedst kendt for film som Date Night, The Heat, Stand Up Guys, Walk of Shame og han rolle er i den populære dramaserie Breaking Bad. Hans seneste stand-up show, I’m Sorry You Feel That Way, får i øvrigt premiere eksklusivt på Netflix den 5. december.

Se F is for Family på Netflix Danmark fra 18. december.



    Skriv kommentar