Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Få en skræmmende Halloween med Netflix

Dato: 24/10/2015 | Ingen kommentarer

netflix logoDet er snart den 31. oktober og derfor banker Halloween på døren, og uhyggen spreder sig med græskarhoveder, spøgelser, monstre og hekse. Halloween er den perfekte anledning til at blive indendørs, krybe under tæppet og dykke ned i det store Netflix-katalog, hvor der gemmer sig masser af skræmmende film eller tv-serier at komme i Halloween-stemning med. Nogle mere uhyggelige end andre, og lidt for både store og små.

I denne artikel har vi samlet et par grufulde anbefalinger, men du kan finde alle Halloween favoritterne fra Netflix her, hvor der på nuværende tidspunkt er samlet over 65 uhyggelige film og serier: Halloween på Netflix.

Hvis du mest er til film hvor ulækre monstere med blod i øjnene jager sagesløse mennesker er Satan’s Little Helper eller You’re Next et godt bud på en skrækindjagende aften. Skal der være mere mystik end tilfældige mord på dagsorden er Would You Rather eller The Amityville Horror også et gys værd.

Netflix byder naturligvis også på en lang række uhyggelige serier, heriblandt den anmelderoste American Horror Story, The Walking Dead, samt tredje og sidste sæson af Netflix-serien Hemlock Grove, der lige har fået premiere på Netflix Danmark.

For de mindste hvor uhyggen nødvendigvis ikke behøver betyde søvnløse nætter, er DreamWorks Spooky Stories, Hotel Transylvania, Wallace & Gromit: The Curse of the Were-Rabbit, samt den klassiske serie Goosebumps, alle gode bud på en hyggelig allehelgensaften.

Find flere skræmmende film og tv-serier på Netflix.



    Skriv kommentar