Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Fejr en børnevenlig Halloween med Netflix

24/10/2017 | Ingen kommentarer

Selvom Halloween er den mest uhyggelige højtid, så betyder det ikke at det kun at det skal være for voksne. Vi synes også at børn skal have lov til at fejre gyset med flotte græskarudsmykninger og put i sofaen.

Når rasleriet er overstået kan det indsamlede slik nydes med en god film og derfor har vi samlet 5 børnevenlige Halloween film, som kan være med til at fjerne U’et fra uhyggelig. Det er ikke kun nye film som er (u)hyggelige og derfor har vi samlet både gamle og nye film til listen, fra en gammel klassiker som mange har set til nye film, som nogle ikke har hørt om. Du kan for eksempel opleve eller genopleve filmen om de nuttede Gremlins, som man skal passe på med at putte i vand eller filmen om den smukke vampyr Edward Cullen.

Vi har samlet lidt til forskellige smag og aldersgrupper. Hvis du sidder som voksen og tænker, at du gerne vil se noget mere uhyggeligt, så har vi også lavet denne liste til voksne.

Her kan du se listen over børnevenlige Halloween-film;

Gremlins

En far giver en nuttet skabning til sin søn i gave, men der følger tre vigtige regler med til sådan et væsen. Den må ikke udsættes for sollys eller skarpt lys, den må ikke udsættes for vand og den må aldrig fodres efter midnat. Da reglerne bliver brudt, ændrer det søde og nuttede væsen sig og bliver pludselig ikke så sødt mere. Den anbefalede aldersgrænse til denne film er 11 år.

Se Gremlins på Netflix

Monster House

Børnene fra nabolaget ved godt at de skal holde sig fra den grusomme Mr. Nebbercrackers hus, men da de en dag kommer til at skyde en basketball ind på husets grund bliver de nødt til at samle sig mod og gå derhen. Der opdager de at det ikke kun er Mr. Nebbercracker der er ond, men også hans hus. Den anbefalede aldersgrænse er 8 år.

Se Monster House på Netflix.

Twilight

Bella Swan beslutter sig for at flytte ind til sin far i Forks, hvor hun starter på en ny skole. Hun får hurtigt nye venner, men hendes opmærksomhed rettes også hurtigt mod en smuk og mystisk person på sin skole ved navn Edward Cullen. Da hun lærer ham at kende, finder hun ud af at hans mystiske væsen er en realitet, da det viser sig at han er en over 100 år gammel vampyr. Den anbefalede aldersgrænse til denne film er 11 år. Hvis du kan lide filmen kan 2’eren og 3’eren også ses på Netflix.

Se Twilight på Netflix.

Corpse Bride

Et af Tim Burtons mesterværker, som både kan ses af børn og voksne. Den handler om Victor der er på vej hjem til den kvinde han skal giftes med. Men han vil lige forberede sig, så han sætter sig i skoven, sætter ringen på en lille gren og øver sig. Det viser sig at grenen tilhører en død kvindes finger hvorefter hun genopstår og insisterer på at hende og Victor nu skal giftes. Den anbefalede aldersgrænse er 12 år.

Se filmen Corpse Bride på Netflix.

Hotel Transylvania

Denne film er perfekt til de mindre børn, for på denne findes der nemlig dansk tale til. Når monster bliver trætte af at skræmme mennesker og trænger til at pause, kan de tage på ferie til det overdådige Hotel Transylvania. Hotellet bliver styret af Grev Dracula og da han skal til at fejre sin datters 118 års fødselsdag, opdager han – til sin største frygt – at der er tjekket en almindelig dreng ind på hotellet. Den anbefalede aldersgrænse ligger på 5 år.

Se Hotel Transylvania på Netflix.

Find flere anbefalinger og inspiration til film og serier på Flixfilm.dk.



    Skriv kommentar