Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Fejr nytårsaften og hop ind i det nye år – når du vil – med Netflix

Dato: 29/12/2015 | Ingen kommentarer

24282649De fleste børn vil gerne holde sig vågen helt til midnat nytårsaften, så de hoppe ind i det nye år med familien. Men for de små sjæle kan det være svært at holde sig vågen helt til midnat.

Netflix har derfor undersøgt fænomenet globalt, og det viser sig, at mange forældre ville foretrække, at børnene kom i seng inden kl. 24 nytårsaften. Men man kan ikke lægge dem tidligt i seng nytårsaften uden at tage alt det sjove fra dem – eller kan man? Ifølge Netflix er det ikke noget problem.

Derfor bliver nytårsaften for danske børnefamilier ekstra god i år. Børn og forældre får nemlig mulighed for at byde det nye år velkomment sammen, når Netflix lancerer et alternativ til den traditionelle nedtælling til nytår. Det betyder, at børn i alle aldre kan hoppe ind i det nye år med deres yndlingskarakterer, præcis når de vil, og at de voksne stadig kan holde deres egen nytårsfest. Med en række helt nye sekvenser der tæller ned til nytår, får forældre mulighed for at forvandle klokken 21, eller et hvilket som helst tidspunkt, til det nye midnat. Pigerne fra MC2 og alle DreamWorks karaktererne som Kong Julien og Mr. Peabody og Sherman vil tage børnene i hånden, tælle ned og byde det nye år velkomment.

Forældrene vælger dermed, hvornår det er tid til at sige godnat til børnene og goddag til festen, og børnene bestemmer til gengæld, hvilken karakter de vil hoppe ind i det nye år med.

Der er på nuværende tidspunkt nytårsvideoer med Krammebjørnene, pigerne fra MC2, Kong Julien og Mr. Peabody og Sherman. Det er lidt usikkert om Netflix tilføjer flere videoer inden nytårsaften – med bl.a. Inspector Gadget, Dragerytterne og Puffin Rock.

Find nytårsvideoerne på Netflix Danmark ved at søge efter “New Year”.

Godt nytår!



    Skriv kommentar