Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Første kig på ny thrillerserie fra Netflix; ‘Gypsy’

Første kig på ny thrillerserie fra Netflix; ‘Gypsy’

12/05/2017 | Flixfilm

For et år siden offentliggjorde Netflix den ny psykologiske thriller-serie ‘Gypsy’ – Her et år efter er streamingtjenesten nu klar til at fremvise de første glimt fra serien, som endnu ikke har fået fastsat en premieredato.

Se de fire billeder nederst i artiklen.

Den Oscar-nominerede Naomi Watts spiller hovedrollen som Jean Holloway – en terapeut, der begynder at udvikle nogle farlige og intime relationer til nogle af de personer, der er tættest på hendes patienter.

I Gypsy medvirker blandt andre Billy Crudup (Spotlight), Sophie Cookson (Kingsman), Lucy Boynton (Murder on the Orient Express), Karl Glusman (Nocturnal Animals), Melanie Liburd (Dark Matter), Poorna Jagganthan, og Brenda Vaccaro.

Liza Chasin og Lisa Rubin er executive producere på serien der er på 10 afsnit af en times varighed. Rubin er også forfatter, mens Sam Taylor-Johnson (Fifty Shades of Grey) vil instruere de to første afsnit af ‘Gypsy’.

LÆS OGSÅ:   Se den endelige trailer til storserien '3 Body Problem'

Artiklen fortsætter under annoncen

Selvom der endnu ikke er sat en dato på hvornår serien kan ses på Netflix Danmark, så må de nye offentliggjorte billeder vidne om at serien er lige på trapperne, og man må derfor forvente at den kommer på streamingtjenesten i løbet af 2017.




Skriv kommentar