Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Første klip fra Orange Is the New Black sæson 2

18/04/2014 | Ingen kommentarer

oitnb orange is the new black sæson 2 netflix dk danmarkStreamingtjenesten Netflix har netop udsendt første trailer til den kommende og længe ventede sæson 2 af serien Orange Is the New Black. Den nye sæson bliver på 13 afsnit og de får alle eksklusiv premiere på Netflix fredag d. 6. juni. Se traileren til OITNB sæson 2 nederst i artiklen.

I traileren ser man, at der endnu engang er optræk til ballade i Litchfield kvindefængsel, hvor nye indsatte er kommet til og forholdet mellem vagter og de fængslede er blevet endnu mere anstrengt. Blandt de nye indsatte finde man Yvonne “Vee” Parker, som spilles af Lorraine Toussaint (Saving Grace). De fleste skuespillere fra første sæson, heriblandt Taylor Schilling, Jason Biggs, Laura Prepon, Kate Mugrew, Danielle Brooks, Uzo Aduba, Natasha Lyonne og Taryn Manning vender ligeledes tilbage i den nye sæson.

Netflix har ligeledes udsendt en video hvor skuespillerne fra Orange Is the New Black bliver bedt om, at fortælle tre ord om den kommende sæson. Se interviewet her: Link.

Serien Orange Is the New Black er baseret på den sande historie om Piper Kerman, som i 1998 blev sigtet for hvidvaskning af penge og narkotika. Hun erkendte sig skyldig i forbrydelserne og afsonede 15 måneder i et amerikansk kvinde-fængsel. Orange is the New Black er et komediedrama med omdrejningspunkt i det fængsel hvor Piper Kerman afsonede. I serien spilles rollen som Piper af Taylor Schilling (Argo, The Lucky One).

Orange Is the New Black er netop blevet kåret som en af årets top 10 bedste programmer af American Film Institute (AFI), og serien blev for nyligt belønnet med en Peabody Award.

Se Orange is The New Black sæson 1 på Netflix Danmark: Link.

Trailer OITNB S2:



    Skriv kommentar