Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Første trailer til Fuller House

10/02/2016 | Ingen kommentarer

Hænderne Endnu Mere Fulde netflixStreamingtjenesten Netflix har netop udsendt første fulde trailer til efterfølgeren af den berømte komedieserie Full House (Hænderne Fulde), som løb over tv-skærmene i 1990’erne. Fuller House, som efterfølgeren hedder, får eksklusiv premiere på Netflix d. 26. februar, mens du kan se traileren nederst i artiklen.

Klippet byder på et gensyn med de velkendte karakterer fra Familien Tanner, samt Onkel Jesse Katsopolis, Rebecca Katsopolis og Joey Gladstone. I følge de første kommentarer, så lader det til at den nye serie har fanget samme energi og stemning som var til stede i den originale serie.

Seriens engelsk titel er Fuller House, mens den på dansk kalder Hænderne Endnu Mere Fulde. Dette med henvisning til titlen på den originale serie Full House, som på dansk blev kaldet Hænderne Fulde.

Fuller House betegnes som en efterfølger til Full House, hvor D.J. Tanner er gravid og fraskilt, mens hendes yngre søster Stephanie Tanner og alenemor Kimmy Gibbler kommer hende til undsætning og flytter ind hos hende, hvor de skal hjælpe hende med at holde styr på D.J.’s to drenge – rebellen J.D og neurotikeren Max, samt hendes kommende baby.

Jeff Franklin, som ligeledes stod bag den originale Full House, har også været med til at lave Fuller House. Seriens velkendte kendingsmelodi er endvidere blevet genindspillet af den populære popstjerne Carly Rae Jepsen.

Se Fuller House på Netflix Danmark d. 26. februar.



    Skriv kommentar