Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Første trailer til Netflix-serien Marco Polo

29/10/2014 | 1 kommentar

marco polo screens netflix 4Streamingtjenesten Netflix har netop udsendt første trailer til deres nye originale serie; Marco Polo. Serien har eksklusiv premiere på Netflix d. 12. december og er på 10 episoder. Se traileren i bunden af artiklen.

Marco Polo er et storslået actioneventyr, der byder på en verden fyldt med grådighed, forræderi, seksuelle intriger og voldsom rivalisering. Marco Polo er baseret på den berømte opdagelsesrejsende eventyr i Kublai Khans hof i det 13. århundredes Kina. Fra Venedigs baggader til Silkevejen og alle dens farer, fra Kejserstadens overflod til Kinas slagmarker.

I serien spiller den italienske skuespiller Lorenzo Richelmy, bedst kendt for sin optræden i filmen Cloud Atlas, rollen som Marco, Beijing-fødte Zhu Zhu spiller Marcos kærlighed Kokachin. Joan Chen (Twin Peaks), og Benedict Wong (Prometheus) optræder som henholdsvis kejserinde Chabi og kejser Kublai Khan.

Desuden medvirker Chin Han (Arrow, The Dark Knight), Olivia Cheng (The Flash, Broken Trail), Claudia Kim (Avengers: Age of Ultron), Mahesh Jadu (Neighbours), Tom Wu (Skyfall), Remy Hii (Treading Water), Uli Latukefu (Devil’s Playground) og Rick Yune (Olympus Has Fallen, The Fast and the Furious).

Serien er skabt af John Fusco, og de første to episoder er instrueret af norske Joachim Rønning og Espen Sandberg. Marco Polo er filmet i Italien, Kasakhstan og Malaysia.

Se Marco Polo på Netflix Danmark fra 12. december. Alle 10 episoder vil kunne ses med det samme.



1 kommentar til Første trailer til Netflix-serien Marco Polo

  1. per Blauenfeldt - kl. 20:03, 04-12-2014:

    Italien, Kasakhstan og Malaysia.

    Skriv kommentar