Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Første trailer til ‘Star Trek: Discovery’ landet

Første trailer til ‘Star Trek: Discovery’ landet

23/05/2017 | Flixfilm

Netflix har løftet sløret for den første trailer til ‘Star Trek: Discovery’, som streamingtjenesten har købt de eksklusive rettigheder til at vise i Danmark.

Se traileren fra Netflix til den ikoniske og længeventede serie nederst i artiklen. Produktionsselskabet CBS har lavet en trailer af længere varighed, som også kan findes nedenfor.

Der er endnu ikke offentliggjort en premieredato for ‘Star Trek: Discovery’, men Netflix oplyser at den kommer til efteråret 2017.

Omtrent ti år før begivenhederne i den oprindelige serie skildrer ‘Star Trek: Discovery’ en aldrig tidligere vist tidsepoke, der var med til at forme Føderationens historie. Andenpiloten Michael Burnham (Sonequa Martin-Green) opdager nye fartøjer, verdener og skurke i skyggen af en forestående krig.

Serien, som bliver på 18 afsnit, følger Starfleets rejser for at opdage nye verdener og nye livsformer, mens den indeholder et nyt rumskib, nye figurer og nye missioner, samtidig med at den omfatter den samme ideologi og håb for fremtiden, der inspirerede en generation af drømmere og fans.

LÆS OGSÅ:   Se første trailer til Oscar-vinders 'Ripley'-serie

Artiklen fortsætter under annoncen

De nye afsnit af Star Trek kan ses på Netflix her i Danmark blot 24 timer efter tv-premieren i USA, hvor serien bliver vist på CBS. Det er således ikke alle afsnit af ‘Star Trek: Discovery’ sæson 1, som kan ses med det samme.

“Premieren af den nye Star Trek-serie bliver en global tv-begivenhed,” udtaler Armando Nuñez, President og CEO, CBS Studios International. “Star Trek er allerede et verdensomspændende fænomen, og dette internationale samarbejde med Netflix vil give fans over hele verden, der har været ønsket en ny serie i mere end et årti, mulighed for at se episoderne næsten på samme tid som seerne i USA.”

‘Star Trek: Discovery’ har premiere på Netflix Danmark til efteråret.




Skriv kommentar