Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix


Fuller House er snart tilbage med nye episoder

Dato: 22/09/2016 | Ingen kommentarer

fuller-house-saeson-2-netflixTidligere på året havde streamingtjenesten Netflix premiere på serien Fuller House (Hænderne Endnu Mere Fulde), der var baseret på den tv-klassikeren Full House (Hænderne Fulde). Serien blev et glædeligt gensyn for de mange fans af den originale serie og nu kan Netflix afslører, at holdet fra Fuller House vender tilbage den 9. december når Netflix har premiere på helt nye afsnit.

Det var seriens stjerne Candace Cameron Bure, som afslørede nyheden på amerikansk morgen-tv hvorefter Netflix hurtigt bekræftede og samtidig offentliggjorde plakaten for sæson 2.

Den nye sæson har et “helligdags-tema,” og de nye episoder vil således omhandle Halloween, Thanksgiving, juleaften og nytårsaften. Herudover vil der i sæson 2 også være gæsteskuespillere i form af New Kids on the Block — medlemmerne Joey McIntyre, Danny Wood og Jonathan Knight — samt Hal Sparks, som i den nye sæson vil være DJ’s nye ekskæreste.

Det er usikkert om Bob Saget (Danny Tanner), John Stamos (Onkel Jesse Katsopolis), Dave Coulier (Joey Gladstone) og Lori Loughlin (Rebecca Katsopolis) fra den originale Full House ligeledes vil have gæsteoptrædener i den nye sæson.

Fuller House, der betegnes som en efterfølger til Full House, hvor D.J. Tanner (Candace Cameron Bure) er gravid og fraskilt, mens hendes yngre søster Stephanie Tanner (Jodie Sweetin) og alenemor Kimmy Gibbler (Andrea Barber) kommer hende til undsætning og flytter ind hos hende, hvor de skal hjælpe hende med at holde styr på D.J.’s to drenge – rebellen J.D og neurotikeren Max, samt hendes kommende baby.

Se Fuller House sæson 2 på Netflix Danmark fra den 9. december.



    Skriv kommentar