Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Hudløst ærlig komedieserie kommer snart på Netflix

05/01/2016 | Ingen kommentarer

Fredag den 19. februar kommer den nye komedieserie af Judd Apatow, Love, på Netflix. Det er en hylende morsom, tåkrummende og hudløst ærlig beretning om det moderne parforhold. Se en kort teaser til Love nederst i artiklen, mens et billede fra serien kan ses til venstre.

Love følger den pæne Gus (Paul Rust) og den hæmningsløse Mickey (Gillian Jacobs), der begge har haft uheld i kærlighed. Men da de mødes har kærligheden måske alligevel en chance? Mickey og Gus tager seerne på en rejse gennem alle parforholdets facetter: Usikkerhed, intimitet og forpligtelser, og så er der selvfølgelig masser af kærlighed.

Første sæson af Love er på i alt 10 episoder, mens sæson 2, som allerede er blevet annonceret og får premiere i 2017, bliver på i alt 12 episoder. Seriens afsnit har iøvrigt en varighed på 30 minutter.

Serien er skabt, skrevet og produceret af Judd Apatow (The 40-Year-Old Virgin, Knocked Up), Paul Rust og Lesley Arfin (Brooklyn 99, Girls). Brent Forrester (The Office (US), The Simpsons) og Dean Holland er også med som executive producere.

Se Love på Netflix Danmark fra 19. februar.



    Skriv kommentar