Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Hvis din Netflix-konto er hacket…

12/09/2017 | Ingen kommentarer

Det er ikke et ukendt fænomen, at Netflix-medlemmer (og mange andre) modtager falske mails, der ligner at komme fra streamingtjenesten Netflix, men som udelukkende har som mål om at få fat i betalingsoplysninger, samt adgang til Netflix.

Hvis du er kommet til at reagere på disse mails og har en mistanke om at ens bankoplysinger er blevet misbrugt, så skal man hurtigst muligt kontakte sin bank, som sidder klar til at hjælpe.

Har du mistanke om at andre har fået adgang til Netflix-kontoen – måske er der kommet en ny profil eller streamingaktiviteten indholder film og serier, som du bestemt ikke selv har set – så er der flere forskellige tiltage du kan gøre for at holde de uvedkommende ude.

Opstår mistanken, så er der to ting iværksættes hurtigst muligt. Det første er at logge ud af alle enheder, der benytter Netflix-kontoen, samt skifte kodeord.

Log ud af alle enheder;

1. Kilk på ‘Konto / Account’
2. Under punktet ‘Indstillinger / Settings’ skal du klikke på ‘Log ud af alle enheder / Sign out of all devices’
3. Herefter bliver du bedt om at bekræfte, at du vil logge ud af din Netflix-konto på alle enheder.

Skift kodeord;

1. Kilk på ‘Konto / Account’
2. Under punktet ‘Medlemskab og Fakturering / Membership and Billing ’ skal du klikke på ‘Skift kodeord / Change password’
3. Herefter bliver du bedt om at oplyse dit nuværende kodeord, samt skrive det nye.

Det er naturligvis vigtigt, at kodeordet er så sikkert som muligt, dvs. indeholde store/små bogstaver, tal, tegn mv.

Efter både kodeordet er blevet skiftet og du har logget ud af alle enheder, så kan du slette eventuelle profiler, som er blevet oprettet af uvedkommende.

Hvis du oplever at være blevet hacket og hackerne har haft succes med at ændre kodeordet før du selv gør det, så skal man kontakte sin bank og få dem til at tilbageholde eventuelle betalinger, samt kontakte Netflix, der vil komme til undsætning og få lukket kontoen.



    Skriv kommentar