Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Jennifer Aniston som lesbisk præsident i ‘First Ladies’

25/05/2018 | Ingen kommentarer

Netflix har annonceret, at de har en ny politisk komediefilm på vej, hvor Jennifer Anistion og Tig Notaro spiller et lesbisk par, der flytter ind i Det Hvide Hus.

Jennifer Aniston er Amerikas første kvindelige præsident, mens Tig Notaro er hendes partner og landets førstedame, oplyser Netflix i en pressemeddelelse.

‘First Ladies’ beviser at der bag enhver succesfuld kvinde … står en anden kvinde!

Skuespilleren Jennifer Aniston kendes naturligvis fra komedieserien ‘Friends’ / ‘Venner’) hvor hun gennem 10 sæsoner spillede Rachel, samt et utal af andre filmroller. Tig Notaro er en amerikansk stand-up komiker, som allerede tidligere har været i kløerne på streamingtjenesten Netflix. Så sent som i sidste uge var der premiere på hendes show; ‘Tig Notaro: Happy To Be Here’.

Filmen produceres af Aniston, Notaro og Will Farrel (‘Anchorman’), mens Tig Notaro står bag manuskriptet.

Det oplyses ikke hvornår ‘First Ladies’ får premiere på Netflix Danmark.



    Skriv kommentar