Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Kendte skuespillere med i ny Netflix-serie

Kendte skuespillere med i ny Netflix-serie

07/02/2014 | Flixfilm

ny netflix serie danmarkSidste år offentliggjorde streamingtjenesten Netflix deres planer om en ny psykologisk thriller-serie, lavet i samarbejde med skaberne af den populære serie Damages. Den kommende serie har endnu ikke fået nogle titel, men nu er dele af rollebesætningen blevet afsløret, som blandt andet tæller en Oscar-vinder og skuespillere fra kendte tv-serier og film.

Serien der handler om en gruppe voksne søskende hvis hemmeligheder og psykisk mén bliver afsløret da familiens sorte får vender hjem, får bl.a. Ben Mendelsohn (The Dark Knight Rises, Killing Me Softly), Kyle Chandler (The Wolf of Wall Street, Friday Night Lights) og Linda Cardellini (ER, Mad Men) på rollelisten. De tre skuespillere er en del af den voksne søskendegruppe hvoraf Ben Mendelsohn er familiens sorte får. Gruppens moder bliver spillet af Sissy Spacek (The Help, Carrie), der vandt en Oscar for bedste hovedrolle i Coal Miner’s Daughter. Der mangler stadig at blive fundet skuespillere til de resterende roller, men det lader til at Netflix har haft den store pengepung fremme.

LÆS OGSÅ:   Se den endelige trailer til storserien '3 Body Problem'

Produktionen af serien skulle begynde indenfor de kommende måneder og produceres af Sony Pictures Television. Der er indtil videre planlagt en sæson, som vil bestå af 13 afsnit hvor hvert afsnit har en varighed på en time.

Seriens skabere Todd A. Kessler, Daniel Zelman og Glenn Kessler har udover Damages været involveret i andre populære serier heriblandt mafiaserien The Sopranos.

Artiklen fortsætter under annoncen




1 kommentar til Kendte skuespillere med i ny Netflix-serie

  1. Mariam - kl. 18:30, 14-03-2018:

    Hej fix film jeg ville godt hvide hvornår legende let season 3 kom på Netflix siden det er så lang tid siden at season 2 var kommet ud hilsen mariam

Skriv kommentar