Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Kimmy Schmidt tilbage i nye afsnit

Kimmy Schmidt tilbage i nye afsnit

20/04/2017 | Flixfilm

Den ustyrlige Kimmy fra Netflix-serien ‘Unbreakable Kimmy Schmidt’ er tilbage på Netflix Danmark i en helt ny sæson, som får premiere den 19. maj.

Netflix har netop offentliggjort datoen i en Youtube-video, som kan ses nederst i artiklen.

Videoen viser at Kimmy i den nye sæson vælger at prøve kræfter med skolebænken for først gang efter at have levet under jorden hos en sekt i 15 år. Det går dog ikke helt uden problemer da hun render ind i en fyr, som viser interesse for hende.

Komedieserien ‘Unbreakable Kimmy Schmidt’ handler om Kimmy Schmidt (Ellie Kemper), der bliver reddet fra en dommedagskult, hvor hun har været taget tilfange sammen med tre andre kvinder. Med kun en rygsæk, et par sneakers og et par bøger under armen er Kimmy klar til at vende tilbage til livet og derfor rejser hun til New York hvor hun begynder et nyt liv og eventyr.

LÆS OGSÅ:   Se første trailer til Oscar-vinders 'Ripley'-serie

Netflix har endnu ikke annonceret om dette bliver sidste gang vi kommer til at se til Kimmy Schmidt eller om serien vender tilbage næste år med sæson 4, men Flixfilm holder naturligvis øjnene og ørerne åbne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tina Fey og Robert Carlock har i samarbejde skrevet og produceret Unbreakable Kimmy Schmidt. De har tidligere stået bag den populære komedieserie ’30 Rock’, som har vundet et utal af priser.

Se ‘Unbreakable Kimmy Schmidt‘ på Netflix Danmark. Sæson 3 har premiere den 19. maj 2017.




Skriv kommentar