Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Kommende film på Netflix i december

Dato: 01/12/2014 | 4 kommentarer

Den kolde december er over os, hvilket er en perfekt anledning til at sidde indenfor i varmen med en god film. Netflix tilføjer en lang række nye film i løbet af måneden, som både kan ses af børn og voksne. Børnene kan bl.a glæde sig til The Lego Movie og Monsters University, mens de voksne kan se frem til action i The Lone Ranger og 300.

Se alle de kommende film-nyheder herunder.

the lone ranger film netflixThe Lone Ranger
I denne western-film fra skaberne af Pirates of the Caribbean, møder den maskerede helt The Lone Ranger (Armie Hammer) en indianer (Johnny Depp), der er genopstået fra de døde. Sammen vil de nu kæmpe for retfærdighed i det barske vilde vesten og for at hævne mordet på The Lone Ranger’s bror.

Kan ses på Netflix fra 12. december.

amelie netflix filmAmélie From Monmatre (Den fabelagtige Amélie fra Montmartre)
Da den drillesyge Amélie, som har haft en svær barndom, finder en legetøjsskat i sin lejlighed, bliver hun inspireret til at levere tingene tilbage til deres oprindelige ejer, hvilket får Amélie til at finde sin mening med livet. Denne franske komedie var nomineret til fem Oscars og blev en stor succes i Danmark.

Kan ses på Netflix fra 15. december.

i love huckabees netflix filmI Heart Huckabees
Denne komedie-film med bl.a. Dustin Hoffman, Jude Law, Mark Wahlberg, og Naomi Watts følger miljøforkæmperen Albert Markovski, der efter at have oplevet nogle sær hændelser, som han ikke helt kan forstå, hyrer to detektiver til rode op i sin tilværelse og Albert bliver derfor nødt til at gå sit liv efter i sømmene.

Kan ses på Netflix fra 15. december.

smart people film netflixSmart People
Efter en uventet romance med doktor Dr. Janet Hartigan (Sarah Jessica Parker) og et overraskende besøg fra hans vilde bror, vendes Professor Lawrence Wetherholds (Dennis Quaid) liv fuldstændigt på hovedet i dette amerikanske komediedrama. I filmen medvirker også Ellen Page (Juno) og Thomas Haden Church (Sideways).

Kan ses på Netflix fra 15. december.

monsters university film netflixMonsters University
I forløber til den populære Monster Inc. fra Pixar/Disney, er monsterne Mike Wazowski og James P. Sullivan tilbage på skolebænken. Animationsfilmen fortæller hvorledes de to kom igennem skræmmeskolen med alle dets udfordringer og blev bedste monstervenner. Perfekt julehygge til børnene.

Kan ses på Netflix fra 20. december.

lego movie filmen netflixThe Lego Movie (LEGO-Filmen: Et Klodset Eventyr)
Efter den helt almindelig, regelret og fuldstændig gennemsnitlige Emmet er blevet forvekslet med en yderst ekstraordinær af slagsen, bliver han trukket ind i et vigtigt forsøg på at standse en ond tyran. For han er eftersigende den eneste der kan redde hele verden. LEGO-filmen er herlig for hele familien.

Kan ses på Netflix fra 23. december.

300 netflix film300
I år 480 f.Kr. fører Kong Leonidas (Gerard Butler) sin lille gruppe på 300 tapre spartanere frem mod en episk hær på mere end en million under Slaget ved Thermopylæ. Zack Snyder (Man of Steel) har lavet denne film, som byder på visuelle unikke billeder i filmisk særklasse og makabre nærkampe.

Kan ses på Netflix fra 23. december.

a christmas story film netflixA Christmas Story (En Julehistorie)
Dette er den originale julehistorie fra 1983, hvor en niårig dreng i det melankolske Indiana i 1940’erne, ønsker sig desperat et luftgevær, men må først overbevise sine forældre. Det er dog nemmere sagt en gjort. Julen bliver aldrig helt den samme uden efter gensyn med denne klassiske julefortælling.

Kan ses på Netflix fra 24. december.

winters tale film netflixWinter’s Tale
I dette stjernespækket drama, der er baseret på Mark Helprins anmelderroste roman og med blandt andet Colin Farrell, Russell Crowe, Jennifer Connelly og William Hurt, bryder en tyv ind i en syg piges hjem og bliver forelsket i hende – også selvom hun ligger for døden og ikke har lang tid tilbage.

Kan ses på Netflix fra 24. december.

a little princess netflix filmA Little Princess
Da Saras far mister livet under første verdenskrig, kommer hun på kostskole, hvor hun har sine opgør med inspektøren Miss Minchin. Selvom hun finder de strenge regler og barske holdning af rektor kvælende, bliver Sara hurtigt populær blandt pigerne og finder sig en masse venner og veninder.

Kan ses på Netflix fra 24. december.

pinocchio netflix filmPinocchio
I denne italienske familiefilm fra 2002, baseret på den klassiske historie om trædukken Pinocchio, der gerne vil være en rigtig dreng, følger vi hans historie fra at blive skåret ud af et magisk stykke træ hos Geppetto til, at komme i arbejde i den frygtelige forlystelsespark hos forræderen Lucignolo.

Kan ses på Netflix fra 24. december.

Udover ovenstående film-nyheder kan du også glæde dig til den nye Netflix-serie Marco Polo om den legendariske opdagelsesrejsende, som får premiere d. 12. december. Kun på Netflix.

Bemærk venligst, at der kan ske ændringer i premieredatoerne.



4 kommentarer til Kommende film på Netflix i december

  1. Patrick - kl. 19:56, 02-12-2014:

    Det var edermame en lunken jule-opstilling! Én “juleklassiker”…. På juleaften….. That’s it…. Wow!

  2. Claus - kl. 13:20, 03-12-2014:

    Why….WHYYY
    Hvorfor benytter man ikke samme brugerflade på tablet, fjernsyn og profiler. Det ændre sig fra det ene til det andet hele tiden. Søge funktioner der forsvinder, valg af sprog og lyd bliver væk eller også kan man ikke? Episode søgning er også ude i skoven i de forskellige profiler, gør det dog ens!
    Hvorfor laver i ikke en kaldergave (film) for hver dag i december? Giver patrick ret, en film jule aften, wauw det er fesent.

  3. Asger - kl. 14:36, 25-12-2014:

    Jammmmmmen… hvor sur bliver man lige lige når man efter at have fortalt ungerne at vi skal hygge med Et Klodset Eventyr aka LEGO the movie, finder ud af at den kun er med engelsk tale.

    sorry… men det er jo bare for åndsvagt.



  4. uffe - kl. 18:53, 27-12-2014:

    Gider så ikke at prøve netflix. Hvis børnefilm ikke er med dansk tale. Det er for dumt. Troede lige at netflix var vores nye løsning. Så spare vi da de penge. Så må man gå derhen hvor de kan levere varen

    Skriv kommentar