Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

“Kongen af Queens” vender tilbage til stand-up i ny Netflix-special

21/03/2017 | Ingen kommentarer

Den amerikanske komiker Kevin James, som nok er mest kendt som det grønne pakkebud ‘Doug’ fra tv-serien ‘Kongen af Queens’, vender tilbage til hvor hele karrieren startede; stand-up!

Showet vil blive optaget senere i år og får eksklusiv premiere på Netflix til næste år.

Det oplyser streamingtjenesten Netflix.

Det er første gang siden showet ‘Sweat the Small Stuff’ fra 2001, at Kevin James træder op på scenen som stand-up komiker, hvilket var med til at kick-starte hans karriere indenfor film og tv.

Efter stand-uppen kastede sig Kevin James sig som tidligere nævnt over Kongen af Queens og film som Hitch, Paul Blart: Mall Cop, Grown Ups samt den Netflix-eksklusive film; True Memoirs of an International Assassin.

Det nye show med Kevin James er blot det seneste eksempel på at Netflix har sit fokus stift rettet mod comedy og stand-up, da streamingtjenesten indenfor kort tid har offentliggjort øvrige comedy-specials med A-list navne som Dave Chappelle, Louis CK, Chris Rock, Jerry Seinfeld og Amy Schumer.

Flixfilm.dk har også tidligere beskrevet hvordan Netflix er gået “comedy-amok“, og har som mål at have premiere på mindst ét nyt stand-up comedy show hver eneste uge i løbet af 2017.

Showet med Kevin James får premiere på Netflix Danmark i 2018.



    Skriv kommentar