Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Konkurrerende streamingtjeneste løb med rettighederne til nyt Top Gear

30/07/2015 | Ingen kommentarer

netflix amazon top gearEfter flere måneders spekulationer om hvorvidt en ny udgave af bilmagasinet Top Gear ville få premiere på Netflix, blev det i dag afsløret, at Jeremy Clarkson, James May og Richard Hammond rykker til den amerikanske streamingtjeneste Amazon Prime Video. Det annoncerer værterne på Twitter.

Selvom nyheden ikke direkte relaterer sig til Netflix, som der dækkes her på Flixfilm, synes vi alligevel at nyheden fortjener en opfølgning eftersom vi selv har rapporteret om rygterne.

For de danske fans af programmet er nyheden om bilshowet nye hjemsted umiddelbart en nedslående nyhed, da Amazon Prime Video endnu ikke er tilgængelig i Danmark og kun kan tilgås hvis man snyder sin computer eller internetforbindelse således denne tror man befinder sig i USA. På samme måde som når man tvinger sig adgang til den amerikanske Netflix.

Amazon fortæller dog, at de planlægger at sælge tv-showet til de ordinære tv-stationer i de lande hvor streamingtjenesten endnu ikke er tilgængelig. Der er dermed sandsynlighed for at Top Gear dukker op på de traditionelle tv-kanaler.

Streamingtjenesterne Netflix og Amazon Prime Video er to indædte konkurrenter i USA, hvor de i øjeblikket kæmper en hård kamp om kunderne. Amazon er på samme vis som Netflix begyndt at lave egne serier for at tiltrække nye medlemmer og tilbyde unikt indhold.

Udsigten til det nye Top Gear program på Netflix Danmark må derfor anses som værende noget usandsynligt.



    Skriv kommentar