Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Krysten Ritter er Jessica Jones i ny Netflix-serie

Dato: 05/12/2014 | Ingen kommentarer

jessica jones superhelt netflixDen nye superhelte-serie Jessica Jones, som Netflix producere i samarbejde med Marvel, har fået hovedrollen besat. Det bliver den amerikanske skuespiller Krysten Ritter, der skal spille heltinden Jessica Jones. Det skriver The Hollywood Reporter.

Jessica Jones fik sine superkræfter efter at være kollideret i sin bil med en lastbil med radioaktive stoffer. Efter flere måneder i koma, vågner hun op med bl.a. overmenneskelig styrke og evnerne til at flyve. Hun åbner derefter sit eget detektivbureau hvor hun hjælper mennesker og andre superhelte med deres problemer og fjender.

Krysten Ritter (nederste til højre) har tidligere medvirket i bl.a. Confessions of a Shopaholic, What Happens in Vegas, samt serierne Breaking Bad og Don’t Trust the B—- in Apartment 23.

Der er endnu ikke offentliggjort andre medvirkende i Jessica Jones, men Melissa Rosenberg, somtidligere har været involveret i Twilight-filmene, skal skrive og producere serien.

Jessica Jones bliver på 13 episoder og forventes at få premiere i starten af 2016.

Netflix har indgået et samarbejde med Marvel om, at lave fire nye superhelte-serier, som centrerer sig omkring en bestemt superhelt. Jessica Jones er den anden serie i rækken, hvor Daredevil er den første, som får premiere i 2015. De sidste to serier omhandler Iron Fist og Luke Cage.

Efter alle serierne har haft premiere tørner Daredevil, Jessica Jones, Iron Fist og Luke Cage sammen for at klare de onde kræfter i en ny The Defenders serie. Der går dog et stykke tid før vi kan finde The Defenders serien på Netflix, da premieredatoen først ligger omkring år 2018.



    Skriv kommentar