Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Kuglerne flyver om ørerne i ny trailer til ‘The Punisher’

Kuglerne flyver om ørerne i ny trailer til ‘The Punisher’

21/09/2017 | Flixfilm

Til tonerne af Metallicas monsterhit ‘One’ og øredøvende maskingeværsalver, udsendte Netflix forleden den seneste trailer til serien om anti-helten ‘The Punisher’.

Se den Frank Castle aka ‘The Punisher’ give den fuld smadder i traileren nedenfor.

Streamingtjenesten er fortsat hemmelighedsfulde og har således ikke afsløre den præcise premieredato – andet end at ‘The Punisher’ kommer på Netflix inden årets udgang.

Krigsveteranen Frank Castle levede et roligt liv indtil hans familie blev brutal myrdet, hvilket gjorde ham ekstremt hævngerrig og koldblodig. I sin jagt på gerningsmændene opdager han dog en større konspiration i den kriminelle undergrund, som er mere uretfærdig end henrettelsen af hans egen familie.

‘The Punisher’ spilles som bekendt af Jon Bernthal (Wolf of Wall Street, The Walking Dead, Fury), da han også medvirkede i anden sæson af Marvel’s Daredevil fra 2016.

LÆS OGSÅ:   Se den endelige trailer til storserien '3 Body Problem'

Artiklen fortsætter under annoncen

Jons rolle som ‘The Punisher’ blev så godt modtaget af fans og anmeldere, at Netflix og Marvel i fællesskab besluttede, at give selvtægtsmanden sin egen spin-off-serie, selvom denne ikke var en del af den oprindelige samarbejdsaftale, der bl.a. omfatter ‘Daredevil’, ‘Jessica Jones’ og ‘The Defenders’.

Foruden Jon Bernthal medvirker også Ebon Moss-Bachrach, Deborah Ann Woll, Ben Barnes, Amber Rose Revah, Michael Nathanson i ‘The Punisher’-serien.

Se ‘The Punisher’ på Netflix Danmark i 2017.




Skriv kommentar