Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Se trailer: Kvindelig iværksætter skaber modeimperium med vintagetøj i ny Netflix-serie

Dato: 06/04/2017 | Ingen kommentarer

Den 21. april har streamingtjenesten Netflix premiere på deres nye orignale serie ‘Girlboss’, som handler om en 22-årige, der begynder at sælge vintagetøj på eBay og senere skaber sit eget modeimperium.

Serien er på 13 episoder og nederst i artiklen kan du se traileren til serien.

‘Girlboss’ handler om Sophia (Britt Robertson), der begyndte at sælge vintagetøj på eBay og i en alder af blot 28 år havde opbygget et modeimperium under navnet Nasty Gal.

Serien er inspireret af New York Times-bestselleren ‘#Girlboss’ af Sophia Amoruso, grundlæggeren af modenavnet Nasty Gal.

Foruden Britt Robertson (Tomorrowland) i rollen som Sophia Amoruso medvirker også Alphonso McAuley (Walk of Shame), Johnny Simmons (The Perks of Being a Wallflower), Ellie Reed (2 Broke Girls) og Dean Norris (Breaking Bad).

Girlboss er skabt og produceret af Kay Cannon (Pitch Perfect 1 og 2, 30 Rock), der også fungerer som showrunner. Charlize Theron (Monster, Young Adult) og Laverne McKinnon fra produktionsselskabet Denver & Delilah, Christian Ditter (How to Be Single) og Sophia Amoruso vil også fungere som executive producere.

Ditter instruerer desuden alle 13 episoder (hver på en halv times varighed).

Se ‘Girlboss’ på Netflix Danmark fra den 21. april 2017.



    Skriv kommentar